0 In Helbredet

Mor er så glad!

Lørdagsbesøget hos Nikoline på Århus Kommunehospital udviklede sig sørme positivt overraskende.

Da vi ankom til aftalt tid, sad Nikoline klar med pakket taske. “I må godt køre mig hjem. Jeg er udskrevet!”.

Whaaatt???? Allerede? Jamen, har du det godt, er alt OK?

Alt var OK.

Nikoline trak op i blusen og viste Mutti såret. Uhhh – det lignede det, jeg selv har havde på mine kraveben engang. Gys – bare de clips nu holder godt sammen på det hele. Nu har Nikoline TO ar på maven. De ligger på langs ved siden af hinanden og på hver sin side af navlen, som et stort 11-tal.

Kaj tog hendes tasker. Jeg bar hendes GIGANTISKE blomsterbuketter og vi spadserede (langsomt) ud til bilen. På vej hjem fik vi referat af hendes samtale med den kvindelige læge, der havde opereret hende tirsdag nat.

Hun kunne fortælle, at Nikoline havde fået tarmslyng, fordi nogle strenge fra arvævet fra hendes første operation for tarmslyng, da hun var baby, var vokset omkring hendes tyndtarm og så at sige langsomt ad åre havde strammet til. Av for pokker!

Nu kender hun i hvert fald symptomerne, hvis hun skulle få mavepine igen. Hendes nye læge, havde nemlig villet sende hende hjem med afføringsmidler den tirsdag eftermiddag, men til alt held blev Nikoline så dårlig i konsultationen (flere eksplosive opkastninger), at lægen alligevel lod sig overbevise om, at hun var skidt og indlagde hende. (Havde det været hjemme hos Doktor Steen, ville han (der har kendt hende siden barndommen) have vidst, at Nikoline ikke sidder hos lægen hvis det ikke er alvor.)

Nå – men Nikoline ville også godt lige et smut forbi Bilka. Der skulle handles ind til grill. Hun trængte til at få noget normal mad og hun måtte spise hvad hun havde lyst til.

Bilka? Uha – gik det også an?

Det gjorde det. Hun var så meget sig selv, at hun brugte tid på at gøre bager-personalet opmærksom på, at der var MUG på det brød, de havde liggende i montreren.

Så hjem i haven og grille. Kæresten var i mellemtiden kommet hjem og Nikoline kunne lade sig forkæle. Hun er stadigvæk i gode hænder.

Hvor VAR det dejligt, at se Nikoline frisk igen. Billedet af hende i haven herunder, får mig til at tænke på et af de Halfdan Rasmussen rim, Nikoline var så dygtig til at recitere, da hun var lille:

Min skygge går i mine sko,
det er så rart at være to.
Den følger mig fra solopgang.
Snart er den kort, snart er den lang.
Men når jeg sover trygt om natten,
så ser jeg ikke skyggen af den.

Nej, hvor var vi en glad mor og far, da vi trillede hjem til Fyn i aftes.

Søndag morgen vågner vi op til regnvejr – ærgerligt. Vi har begge to udendørsarrangementet på programmet i dag.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Tanker på langfart

Da jeg sad på min spinningscykel torsdag aften, til årets første spinningstime, tog jeg mig selv i, at misunde min morfar hans tidsalder. For pokker – min salig morfar blev...

Close