0 In Tour de Paris

Morgen i Charlesville

Af en eller anden grund, var der en der bad mig om at placere min rejsetaske i den anden lastbil i går morges. Det har ellers været praktisk for mig, at have min taske i den bil, jeg selv befandt mig i – men der har været så megen flytten på bagage, så jeg tænkte (da jeg bar den over) at der måtte være en højere mening med det.

Den fandt jeg aldrig – meningen, altså. Og jeg fik ikke min taske før kl. 22 i går aftes (fordi den og lastbil1 var kørt til det andet hotel). Så jeg spiste aftensmad UDEN at have været i bad og siddende i mit stinkende arbejdstøj. Det samme gjorde Kaj iøvrigt (hans kuffert var også i bil1). Han spiste aftensmad i ildelugtende cykeltøj og iført Cykel-Kai’s træsko …

Yrrdkdkkk – hvor vi følte os ulækre, efter en svedende arbejdsdag – hans på cyklen, min i depotvognen.

Chaufføren i vores bil, gik i seng uden aftensmad. Så træt var han.

Da vi kom til hotellet i går, ledte jeg iøvrigt efter min mand i myldreret af cyklister i ens Dini Tours tøj. Alle sad/lå rundt omkring på græsplæner og parkeringspladser. De hyggede sig og nød det gode vejr.

SÅ så jeg pludselig et par ben, stikke op i vejret midt i en flok cyklister – sådan her. DE stænger genkendte jeg 🙂 Mand fundet.

Det er morgen på hotellet i Charlesville. Fuglene pipper på fransk uden for mit vindue. Jeg nyder at tage min 7. rene arbejdstrøje op af tasken – nu er der kun 1 trøje tilbage 🙂

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar