0 Udgivet i Film & Fjernsyn

Morgenkaffe til Mads og Monopolet

Vi spiser morgenmad iført cykeltøj i dag. Lørdagstræningsturen skal gå mod Jylland, har vi bestemt.

Først altså morgenkaffe og avis – og “Mads og Monopolet” i radioen.

De er løbet tør for emner, ka’ vi høre.

Én ung kvinde ringer ind. Hun har et problem, hun gerne vil forelægge Monopolet: Hun mødte en gammel posedame på gaden forleden, og idet hun går forbi, siger den gamle dame til hende: “Din beskidte gris!!”. Den unge kvinde blev ked af det – Hvordan skal hun takle det?!?

Mads og Monopolet debatterer lystigt.

Næste telefonopringning kommer fra en ung mand. Hans kæreste vil gerne forloves, men den unge mand har det problem, at mens han gerne vil bære en vielsesring, så vil han altså ikke bære en forlovelsesring. Hvad skal han gøre?!?

Rosenkranz-Theil og Jersild kaster sig med iver ind i debatten.

Jamen, dog!

Hvor er der dog mange problemer, man kunne have, hvis man ville …

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar