6 In Motionscykling

Morgentour

Efter morgenmaden i dag kørte jeg 58 kuperede kilometer i ensom majestæt. Nu har jeg cyklet 255 kilometer på 4 dage – i morgen gider jeg ikke røre mig!

Forresten, så havde V. og jeg en rigtig modbydelig oplevelse på vores cykeltur i aftes. Vi kom kørende ad landevejen ud mod Føns. En nogetlunde almindelig landevej, ikke kritisk smal, så vi cyklede to-og-to. Hastigheden lå vel på 24 km i timen. Vi cyklede og snakkede. Der var ingen trafik hverken foran os eller bag os. I hvert fald indtil der pludselig dukkede en bil op, med en yngre mand bag rettet og et lille barn på passagersædet foran.

Da han var er et stykke bag os, trykker han hornet i bund og kører uden om os, med hornet i bund, i høj fart og så tæt, at hans højre sidespejl ramte V.’s venstre arm!

Hold op, hvor blev vi forskrækkede!!

Den bilist reagerede på vores tøj og vores cykler!

Han reagerede på vores udseende!!

Jeg var i mit rød/hvide DCU landsholdsdress og på min røde Visionbike. V. var i Baghjulets klubtøj og kørte på sin nye Principia. Vi havde begge cykelhjelm på. Vi lignede cykelryttere på afstand og ikke to damer medio fyrrerne på cykeltur.

Bilistens handling var racistisk og hadsk overfor gruppen “cykelryttere” og ikke rettet mod V. og jeg personligt. Vi havde ikke engang gjort noget forkert lige der og da slet ikke noget, der berettigede ham til at køre os ned.

Han havde med garanti ikke overhalet V. og jeg i høj fart og med hornet i bund, hvis vi var kommet kørende på vores damecykler, med blomster i cykelkurven, iført hestehaler, sandaler og sommerkjoler.

Hans adfærd gjorde mig bange (den slags bilister er nemlig livsfarlige!) og bagefter blev jeg rasende!!

Jeg har iøvrigt oplevet den slags før. Den bedste reaktion er faktisk, at vende ansigtet og stikke den agressive chauffør et venligt, ydmygt og undskyldende smil.

Et smil forvirrer den fjendtlige bilist og virker som et kommunikativt transaktionsbrud. Og når han ovenikøbet så ser, at det er en kvinde der sidder på cyklen, så bliver han dobbelt forvirret (og flov?), for så passer man pludselig slet ikke ind i det fjendebillede bilisten har af en “cykelrytter”.

Det kræver selvfølgelig, at man er i stand til at smile i sådan en situation.

Og at man overlever den …

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Nanna
    17. juli 2009 at

    Hej Helle. Jeg får lige en ordentlig reminder om 24 timersløbet. ( har faktisk fortrængt det, i det jeg tror det var skyld i min nakke og underlige stress fornemmelse). På allerførste runde kørte vi 3 på række med undertegnede forrest. En billist pressede mig bevidst helt ud på kanten af rabatten. Der balancerede jeg, men holdt mig dybt rystet på cyklen. Dorte Birkemose sagde at han havde kørt efter mig. Jeg var så rystet og glemte at smile. God ferie til dig og Kaj. Nanna

  • Reply
    skoge
    17. juli 2009 at

    Få lige fat på registreringsnummeret – så skal jeg komme efter sådan et fjols 🙂

  • Reply
    Helle
    17. juli 2009 at

    Skoge – Sådan noget med at tage nummeret, tænker man først over bagefter, og man kan vist heller ikke bevise noget alligevel.

    Nanna – Kaj oplevede engang, at han kom cyklende og imod ham kom en bil med nogle store drenge. Da de ser ham, kører de over i den modsatte vejbane og styrer bevidst lige lukt imod ham. I flere sekunder kunne Kaj ikke vide, om de VIRKELIG havde til hensigt, at køre frontalt ind i ham. Først i sidste øjeblik, drejede de bilen skarpt til højre og tilbage i deres egen vejbane.
    Hvorfor gjorde de det?!?!?! Kaj ser da ellers så rar ud, gør han ikke …. :-/

  • Reply
    Helle MA
    17. juli 2009 at

    Den bemærkning, som Skoge kommer med, hører jeg også, hver gang jeg kommer hjem og fortæller, hvor galt det har været tæt på at gå! Men… når man er rimeligt rystet og adrenalin pumper i hele kroppen, tænker man ikke lige på reg.nr.

    Men hvor er det trist, at cyklister i cykeltøj har fået sådan et ry, at de alle over én kam, generer andre trafikanter.

  • Reply
    Helle
    18. juli 2009 at

    Uden at genere Skoge alt for meget, så har ham derhjemme hos Helle MA måske en lille smule mere autoritet i forhold til “Få lige fat i registreringsnummeret – så skal jeg komme efter sådan et fjols..” – hi-hi …. Selvom Skoge og Helle MA’s mand vist nok har samme arbejdsgiver? … eller hvodden er det nu …

  • Reply
    Nanna
    18. juli 2009 at

    Til Skoge bla.: Det var simpelthen en mørkeblå gammel møg-Volvo. Men en hjernedød chauffør….. så hvis I ser en sådan!

  • Leave a Reply to skoge Cancel reply