0 In Svømning

Morning Swim

I aftes satte jeg mit vækkeur til kl. 04:50 og da det ringede til morgen var jeg omtumlet og forvirret. I min drøm var jeg netop på vej ud på tur i en blå sportsvogn. Den tur ville jeg ellers godt lige have haft med.

Men det er genåbningsdag i dag! Svømme hallen lukker op efter 5 måneders Corona lockdown.

Svømmetasken stod klar. På bunden af den fandt jeg i aftes en bøtte gammel shampoo, som jeg smed ud, diverse badehætter og briller … og en lille flaske Nitroglycerin.

Af sted til svømmehallen. Jeg var fremme kl. 05:00 og der var allerede folk i bassinet.

I receptionen blev jeg budt velkommen og fremviste mit Coronapas, som jeg stod i kø i en halv time i går eftermiddags, for at have på plads. Jeg er negativ!

Ind i omklædningsrummet …

Velkommen Helle Stougård!“, stod der i displayet, da jeg bibbede mig ind af døren.

Jeg stilede mod skab nr. 84 (man er vel vanemenneske). Det var ledigt. Jeg klædte om, gik i bad og gik i bassinet.

Første svømme tag siden de 4 brækkede ribben. Jo …. jeg var øm. Jeg tog den med ro, svømmede langsomt og i respekt for, at min krop lige skal vænne sig til de her bevægelser igen. Jeg har ingen anelse om, om bruddene er groet sammen, eller om de bare har dannet noget brusk, lige som begge mine kraveben gjorde.

Alle dem, der plejede at være der, lå i banerne omkring mig. Vi hilste på hinanden. “Hvor er det dejligt, at være her igen”, sagde folk til hinanden.

1000 rolige meter brystsvømning (og en enkelt bane crawl) … det gik fint. Bortset fra ømheden i 4., 5., 6. og 7. ribben i venstre side af torso, føltes det som om, jeg aldrig havde være væk. Som om 8. december var i går og alt hvad der var sket derimellem bare var et komma.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar