10 In Motionscykelløb/ Vejret

Morud tur/retur

Jeg ville en tur på racercyklen i dag. Derfor løftede jeg min gamle vinterracer af krogen, pumpede dækkene, smurte kæden og mødte til træning ved broen 9.30 – vel vidende, at der nok ikke ville være nogen, jeg kunne køre landevej sammen med. Dem jeg cykler sammen med kører stadig på mountainbike og dem på racercykler kører for stærkt for mig.

Ganske rigtigt – så jeg drog alene ud på landevejen. Jeg havde lagt en plan hjemmefra. Jeg ville køre Melfar 24 timers ruten. Den har jeg kørt masser af gange. 58 km. Jeg tror lige, jeg kan klare den – vejret var jo godt 🙂

Jeg kender ruten og derfor ved jeg godt, at når man er kommet godt og vel igennem Brenderup, så går ruten til højre. Man kommer forbi Paddesø slot og ender ude ved Grønnemose og Hoved Landevejen og går derfra over mod Gelsted og videre hjem mod Middelfart. Jeg kan tydeligt huske det der højre drej …. der er noget skov – noget grønt.

Jeg så ikke noget grønt i dag og da der stod “Morud 3 km” begynde jeg at undre mig.

Det sad jeg så og gjorde i et stykke tid, indtil jeg pludselig holdt ved Langesøhallen i Morud!!!

“Det kræftædemig løgn, Helle!!! Du er bare ikke cyklet til Langesø!!!”

Meget tydede på, at det var jeg. 🙁

Jeg tænkte, at det klogeste nok ville være, at tage den lige landevej til Vissenbjerg nu – men så gik jeg alligevel til højre. Min intuition sagde mig, at dette var “tilbage”. Væde 1 km, stod der. Jeg cyklede op og ned og op og ned af en masse små bakker, på en meget lille vej, gennem noget skov – her havde jeg helt sikkert været før, sammen med Kaj, når vi har cyklet Langesø Rundt.

Pludselig kom jeg ind til Paddesø Slot “bagfra”, så at sige. Jeg var tilbage på ruten.

En dag, vil det her være rigtig sjovt at tænkte tilbage på“, tænkte jeg.

Så startede hjemturen i 9 sekundmeter modvind. HOLD KÆFT hvor var det hårdt. Jeg var den ONDE-brøle-mig (undskyld jeg bander) forkommen, da jeg kørte i garage. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at ringe til Kaj og fortælle ham, hvor tæt han havde været på at miste sin kone! Død af kulde og udmattelse på en landevej i Gelsted!!

Han var oprigtigt rystet – sådan synes jeg det lød.

85 km, den 14. mart i 3 graders varme og 9 sekundmeter vind – og så alene! Føj for en debut på racercyklen!

PS. Min elskede, elskede gamle gule Bianchi. Jeg elsker dig! Du bringer mig sikker ud af enhver farefuld færd, og det selvom jeg til hverdag viser dig, så lidt opmærksomhed. Tak!

Herunder: Arkiv billede af min elskede gamle Bianchi – nu degraderet til vinterracer, men stadig lige tro.

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Per
    14. marts 2010 at

    Respekt !! Det var dælme noget af et forårsudlæg 😉

  • Reply
    Helle MA
    14. marts 2010 at

    Helt enig, flot kørt.

    Men Helle, tjekker du aldrig vejrudsigt og vindforhold inden du cykler hjemmefra. Hvis jeg cykler alene, kører jeg altid mod vinden ud, så jeg har medvinden hjem, hvis det altså kan lade sig gøre. Selvfølgelig får man måske så heller ikke cyklet helt så langt!

    85 km, det er imponerende.

  • Reply
    Helle
    14. marts 2010 at

    Joe, jeg tjekkede DMI. Jeg vidste jeg ville få rygvind ud over de værste bakker og modvind hjem fra Gelsted – jeg havde bare ikke kalkuleret med modvind hjem fra Morud 🙁

  • Reply
    bodil Ullerup
    14. marts 2010 at

    Helle, hvor flot, godt jeg ikke kørte med dig, det er sørme langt på den første tur med racer i blæst og så alene, du er bare så god.
    Jeg kom op på 45 km på mtb i et rigtigt mtb terræn det meste af tiden. Langs åen, på markveje på nye flotte stier med små broer over og så landevejen hjem, rigtig god tur. Aldrig har min cykel været så beskidt 🙂

  • Reply
    helle
    14. marts 2010 at

    Det var heller ikke meningen, jeg skulle så langt. Måske havde du holdt mig i snor, hvis du var kørt med mig 🙂
    PS – vi cykler MTB by night på tirsdag. Vil du med?

  • Reply
    Leo
    14. marts 2010 at

    Hej Helle

    Godt kørt 🙂 Jeg fik drejet rette sted i går på Melfar24-ruten, og modvinden var også frisk i går.

    Rutevejledning til næste gang:
    Der kommer en ret stor vej mod Bogense på venstre hånd, og Rugårds Landevej drejer lidt til højre og ikke mindst op ad bakke. Ca. 500 m efter bakken drejer du til højre ved Hindevad Kro.
    Hegnet til venstre for bakken er fældet, så jeg vil give dig ret, området er forandret ret meget…

  • Reply
    Heidi Verity
    14. marts 2010 at

    SEJE DIG!! Argh det er vildt godt gået! Håber du har fyldt lidt i kroppen..velfortjent!!

  • Reply
    helle
    15. marts 2010 at

    Leo – jeg SIGER dig, jeg studerede kort da, jeg kom hjem!! Jeg begriber ikke, hvordan jeg kunne misse det højredrej. Næste gang ta’r jeg kort med i baglommen. Det er god rute at køre, også når man er alene – og så plejer den jo at være mærket op 🙂

  • Reply
    Pamela
    15. marts 2010 at

    Hej Helle
    – Super flot og så helt alene….:-)

  • Reply
    helle
    15. marts 2010 at

    Tak Pamela – der var ellers ikke meget “heltinde” over mig i går :-/

  • Skriv et svar

    Read more:
    Varme og tørre cykeldrømme

    På sådan en mørk og modbydelig januardag, i et lille land langt, langt højt mod det kolde nord, er det godt internettet er opfundet.Så kan man altid drømme sig langt...

    Close