10 In MTB by Night

MTB by Night by daylight

Selv på en blæsende frostvejrsdag som i dag, møder 10 – 15 mand (og en enkelt dame) op til træning. Niveau forskellen mellem de fremmødte er stor, så for det meste cykler vi ud i 2 grupper.

Her om vinteren er der tit en gruppe der cykler på landevejen og en der cykler i skoven.

Jeg ender tit ud i noget landevejskørsel – selvom jeg faktisk rigtig godt kan li' at komme i skoven.

Det gjorde jeg også i dag – Henning ville på landevejen. Helst 70 km, ellers synes han ikke det er ulejligheden værd.

Men jeg synes det var alt-alt for koldt til landevejscykling i dag. Du skal cykle umanerlig stærkt for at holde varmen i stiv blæst og frostvejr. I skoven er der ikke så koldt, for her er læ.

Vi måtte nærmest vride armen om på Henning, for at få ham med i skoven. Det lykkedes og det viste sig at være en rigtig klog beslutning.

Vi havde alle tiders tur omkring Hannerup skoven og Madsby parken. Vi fik prøvet vores MTB By Night rute by daylight og vi benyttede lejligheden til at prøve den sejeste bakke af, et par ekstra gange.

Gert cyklede provokende uhindret hele vejen op. Respekt!!

Bagefter var han godt nok ved at styrte om med et hjerteanfald … måske er det derfor, hans kamera duggede sådan, da han skulle forevige Hennings og mit andet forsøg:

Først lægger vi taktik. Hvilket gear skal vi vælge. Jeg må helt ned på "pyldre" klingen.

Så sættes alle kræfter ind.

Henning klarede den hele vejen op (flot af sådan en gammel mand!) - og jeg stod af adskillige meter senere end jeg plejer.

Slet ikke så ringe.

På hjemvejen begyndte det at sne. 47 km blev det til.

Nu sidder jeg i min varme stue. Der er ild i brændeovnen og Emilie og jeg har kun ét problem. Hvilken en DVD skal sætte på, når vi nu om lidt kaster os ned i sofaen?

Emilies valg faldt på Harry Potter.

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Helle ??¿?
    11. februar 2007 at

    Jeg synes at det er SÅ flot at du orker at tage ud i det vejr.
    Jeg har bare kørt den ældste afsted til kæresten, og det var RIGELIGT ude for mig i dag.
    Næh, den med dvd, den er mest tiltrækkende i dag!!

  • Reply
    Helle
    11. februar 2007 at

    Jeg tror ikke jeg er skabt til indendørsliv. Jeg skal ud-ud-ud, så har jeg det bedst 🙂

  • Reply
    Catarina Fæster
    11. februar 2007 at

    Respekt… 🙂 Bare det at du kommer ud på sådan en dag. Jeg har selv lidt svært ved at komme ud og løbe, når det blæser sadan.

  • Reply
    Judith
    11. februar 2007 at

    Der skal vilje til for at bevæge sig ud på cykkel i den blæst. Jeg har altid syns det var noget af det værste, at cykle i modvind, til gengæld blev jeg stædig når det først var.
    Det er nogle år siden nu….:)

  • Reply
    Mia
    11. februar 2007 at

    Jeg bliver godt nok også imponeret over din viljestyrke til at cykle ud selvom vejret og ikke mindst vinden er bidende kold :o)
    Det er første gang jeg kommenterer her, men jeg har smuglæst den sidste måneds tid, og jeg vil egentlig bare sige at jeg synes det er en rigtig hyggelig blog du har :o) En masse gode, små hverdagsfortællinger

  • Reply
    Helle
    12. februar 2007 at

    Tak Mia. 🙂
    Judith – den med stædigheden kender jeg godt. Nogen gange, når jeg cykler i modvind, så kan jeg have fornemmeligen af, at være OPPE AT SLÅS med en usynlig kraft.
    “Du skal ikke frem!”
    “Gu’ skal jeg så!”
    “Gu’ skal du ej …”
    “Gu’ skal jeg så!!!”
    En gang (det var til Kongeåløbet)- hvor det blæste helt ekstremt og vi stod op i pedalerne med 15 km i timen i stid modvind – da blev jeg så hidsig, at jeg begyndte at SKRIGE!! Hold-da-op hvor blev Pia (min cykelmakker) forskrækket 😀

  • Reply
    Helle
    12. februar 2007 at

    Og Mia? Jeg har læst på din blog.
    Jeg ville gerne lægge en kommentar, men det kan jeg ikke, fordi du har adgangskode på.
    Er det en fejl? Eller er det noget du bevidst har lagt på?

  • Reply
    Mia
    12. februar 2007 at

    Det er sørme ikke bevidst Helle – det må jeg lige rode med. Så tror da pokker der ikke er nogen som kommenterer.
    Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det 🙂

  • Reply
    Mia
    12. februar 2007 at

    Nu har jeg prøvet at ændre det så alle burde kunne kommentere på min blog – så nu håber jeg det virker.

  • Reply
    Bruno
    13. februar 2007 at

    Smugtræning 🙂
    Så bliver der vel kamp til stregen her d. 23 til næste omgang MTB by night, når i “smugtræner” 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Jubilæum

    I dag kan jeg fejre mit 1-måneds jubilæum i mit nye job og det er flot! Det er mere end en hel del af forgængerne på min stol nåede at...

    Close