0 In MTB by Night

MTB by Spotlight

Min nye lygte fik en flot debut!

Da jeg hentede Irene lidt over 18.00 var det ikke engang mørkt og da vi lagde ud på første omgang, var det stadigvæk kun tusmørke. Men jeg fik lejlighed til at tænde lygten og SIKKE dog en forskel! Det er første gang jeg prøver at cykle MTB by Night med ordenligt lys!!!

Der er jo næsten ingen udfordring ved det, når man kan se 🙂

Vi var 3 piger i damegruppen og vi fik en hyggelig og hård nok tur.

Da vi cyklede hjem, slukkede jeg lampetten. Der var jo masser af gadelys på vej hjem fra Fredericia. Først da jeg drejede ind i mit eget parcelhuskvarter (som er mørkelagt, som under krigens tid, da Kommunen har sparet gadelyset væk)  fyrede jeg op for lygten igen. WOW!!! Det er næsten, som at cykle med “lys på bilen”.

Jeg var hjemme 20.45. “Afriggede” min cykel ude i indkørslen. Trillede den i garage. Så kiggede jeg lige ind i min have … skægt som hele haven blev lyst op af den kraftige lampe. Jeg prøvede i det hele taget lige lygten af udenfor, nu hvor det var ordenlig mørkt. Fantastisk redskab, jeg der har fået mig i julegave. Jeg kunne lyse hele vænget op.

Så vandrede jeg op af havegangen – stadig med lygten tændt i cykelhjelmen.

Da jeg gik forbi køkkenvinduet, kom jeg til at dreje hovedet og kigge ind – og da var det jeg så Emilie fare forvildet rundt inde i huset: “Politi!!! Helcopter!!! Blåt blik!!! Hvad fanden foregår der ude i vores forhave!!!”  Hun var blevet rigtig forskrækket – men heldigvis kunne hun grine, da hun opdagede det bare var mig, der kom hjem med lys i cykelhatten.

Efter brusebadet åd jeg en skål havregryn og 2 stykker knækbrød. 2436 kalorier fik jeg i går – jo mere jeg træner, jo mere spiser jeg …. :-/    Og her til morgen er jeg rigtig gammelsulten igen.

Det er onsdag. Det er hviledag.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Karl Kæk … eller knap så Karl Kæk

Anne Marie og jeg fik bagt en KÆMPE portion hjemmelavede energibarer i aftes. Dem serverer vi for klubkammeraterne ved Picnicturen på Søndag. Og NU ved jeg, hvorfor det hedder ENERGI...

Close