0 In MTB

Mudderpladder

Vi kørte vintercup i Kolding i går. Pia og jeg husker ikke hvornår vi sidst har cyklet i så meget MUDDERPLADDER.

Kørsel gennem pytter så store som søer. Regnvejr! Løb i cykelsko og mudder til anklerne. Cyklerne blev tunge af smadder og kæderne knasede af grus. Addrrrkkkk!!

Kørsel i mudder er ved gud heller det bedste for min ryg.  Men vintercup er et parløb og parret skal blive sammen under hele cuppen, mens man cykler rundt efter posterne. Den der med, at jeg bliver stående ved vejkanten og venter mens Pia cykler (alene) ned af en mudret markvej, for at hente en post – den går ikke ”Granberg”. Diskvalifikation!

Hun tilbød sig eller, Pia. For at skåne min ryg. Uha, hvor var det fristende …

Da vi kom i mål stod vi i kø en halv time, for at få spulet cykler. Vi var våde ind til skindet – kors hvor vi frøs.

Så pakning af cykler og så først i bad …

Koldt bad!!

Men som én af de andre piger forarget fnøs: ”Man KAN da ikke forvente at få et varmt bad efter en vintercup – Det ER da ligesom ikke det der er oplevelsen”.

Næ …

Pu-ha-da-pu …. Den slags hærder. Måske er det derfor jeg sjældent er vinterforkølet …

Iøvrigt fik vi en 8. plads ud af de 16 damehold. Overvældende godt gået, af Helle & Pia.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Lørdag morgen i Schleswig

Jeg bøvler lidt med at få internet adgang - men lidt har jeg da få lagt op. Og så har jeg modtaget ovenviste sjove billede på min mail her til morgen....

Close