I dag vil jeg fortælle en historie, som jeg ikke tidligere har nævnt her på Helleshyggeblog, fordi jeg simpelthen har været så flov!
Først forhistorien. Nytårsaften 2014 skulle jeg af sted til nytårsfest hos vennerne og jeg skrev i den forbindelse et nytårsblogindlæg og nævner bla. at vi skal høre dronningens nytårstale. I den forbindelsen gør jeg noget ulovligt! Jeg synes lige det ville pynte min tekst med et billede af dronningen, og da jeg aldrig har taget et billede af hende selv, “lånte” jeg et fra nettet.
Gem, publiser, videre i teksten … jeg glemte alt om blogindlægget og billedet.
Så gik der 5 år.
En dag fik jeg en e-mail fra et firma, der hed Copyright Agent. De skrev jeg havde krænket ophavsretten til billedet og sendte mig en regning.
Først troede jeg det var spam. Så troede jeg det var en joke. Jeg slettede mailen, men der kom en rykker og en til og et incassovarsel.
Så gik det op for mig, at det her var ramme alvor.
Jeg spurgte mig for hos en advokat, som sagde at den her var god nok. Jeg ville ikke kunne komme uden om at betale kravet. Så kontaktede jeg Copyright Agent og prøvede at forklare, at jeg bare var en privatperson, at Helleshyggeblog var en hobbyhjemmeside, at jeg ingen økonomisk gevinst havde haft af, at “låne” billedet.
Jeg undskyldte.
Lagde mig fladt ned.
Prøvede “at tude mig” fra regningen.
Copyrigt Agent var iskolde. De anede ikke hvad Helleshyggeblog var. De havde aldrig været her. Billedet af dronningen havde de fundet ved en simpel robot-scanning på nettet.
Jeg betalte regningen og tog det som en kæmpe lærestreg.
Og jeg gennemgik Helleshyggeblog med en tættekam, for at sikre mig der ikke lå flere “lånte” billede, men heldigvis har jeg altid taget mine billeder selv.
Jeg læste – og lærte – en forfærdelig masse om ophavsret i den tid. Jeg har den holdningen af kunstnere, fotografer … alle … skal have betaling for deres arbejde. Ikke noget der. Jeg synes måske bare det er lidt unfair at begynde at jagte privatpersoner der begår en dummert, uden kommerciel vinding. Og gamle sager, fra dengang internettet var mere “uskyldsrent”. Kunne “hr. og fru. Jensen” ikke slippe med at give en undskyldning og slette billedet? Svaret er nej, for der er MANGE penge at hente derude.
Så gik der nogle uger. Jeg slikkede mine sår.
Så skete der det, at jeg en aften lå i min seng og læste på en idrætshjemmeside. Og hvad så jeg så? ET AF MINE EGNE BILLEDER! Nikoline til DM crossløb i Fredericia – mit billede var tyvstjålet fra Helleshyggeblog og brugt af en professionel journalist! (Ja, han har selvfølgelig nok ikke været inde på min blog og tage det. Han har nok lavet en google søgning på løb/cykle og mit billede er kommet op, han har nok downloaded det uden at se, hvor det kom fra.)
Nå!!
Hævn!!!
Jeg google journalisten og kunne se på LinkedIn, at han dengang var praktikant hos det her idrætsforbund, og nu færdiguddannet journalist, der arbejdede et andet sted. HAN burde vide bedre end HyggeHelle, for HAN er professionel, det er jeg ikke.
Så jeg satte mig ned og skrev et brev om krænkelse af min ophavsret – jeg havde jo lige været igennem møllen og kendte procedurer, momsregler, tekster og rettigheder. Jeg skrev en faktura. Rimeligt vederlag, godtgørelse, manglende akkreditering, så-og-så mange penge. At betale.
Af sted med kravet.
Forbundet beklagede, lagde sig fladt ned … og betalte ved kasse 1.
Min konto for brud på ophavsret var nu gået i 0.
3.437,50 UD af kassen
3.437,50 IND i kassen
Inklusiv moms.
Jeg skulle måske lige tilføje, at jeg ikke havde sendt sådan en regning, hvis det havde været “hr. og fru Jensen”, der havde lånt billedet af Nikoline til deres foreningshjemmeside. Men det her var professionelle folk, der begik billed-tyveriet i forbindelse med deres lønnede job.
Nu kunne jeg give mig til at støvsuge nettet for andre billeder og gøre en forretning ud af det. Det gider jeg ikke. Jeg bruger ALDRIG lånte billeder mere. Jeg spørger om lov og sørger for akkreditering, hvis jeg får det. Efter den her affære står der copyright helleshyggeblogdk på alle mine billeder.
Jeg kom i tanke om sagen igen, fordi jeg læste om en anden hobby-blogger og foreningsmand, der havde fået præcis samme regning som mig, præcis samme procedure, præcis samme afsender, præcis samme iskolde og ligeglade attitude fra Copyright Agent, der også går efter de små private.
Så pas på derude. Der er sørme mange private, foreninger, hobby sider, der kunne blive mødt at store regninger, den dag de kommer i raderen.
Selv føler jeg mig ret sikker på, det ikke sker for mig mere.
PS. Jeg kan iøvrigt fortælle, at Helleshyggeblog ikke bliver Google indexeret mere – jeg har bedt Google om at lade være. Jeg kommer ikke frem i søgninger. Det har jeg nemlig ingen (kommerciel) interesse i. Det kan kan man ordne i WordPress med et simpelt flueben. Google garanterer ikke noget (så læg ikke statshemmeligheder op), men omvendt henter de dig heller ikke frem. De vil helst vise de søgeresultater, folk betaler for at få. De tider, hvor folk bare blev fundet uden at betale for det, er forbi.
Ingen har sagt noget