0 In Vintercup

Når familien skal til Vintercup

Nej – hvor jeg savnede Pia til Vintercup i dag. Hvor ER det kedeligt, at køre solo!

Og vi plejer at hygge os sådan – lige fra vi tager hjemmefra tidligt om morgenen.

vintercup-2-2013B

Min start gik kl. 11.00 fra Munkebo Idrætscenter. Jeg lagde en rute, der ville give mig rygvind hjem (det blæste meget i dag!) og jeg fandt hurtigt den første post.

Herefter gik det slag i slag. Jeg fandt mine poster – og henvisningsposten – som er den I ser herunder, med Odense Fjord i baggrunden. Det var en flot tur!

vintercup-2-2013C

Det er første gang nogensinde, at jeg kører solo. Jeg kunne mærke, jeg koncentrerede mig lidt mere om, at læse kortet og terrænet. Der var jo ikke andet at lave, ingen at snakke med.

Jeg kørte ikke bedre, fordi jeg var alene. Heller ikke dårligere.

Svarene på spørgsmålene var rent gætteri – og jeg nåede hjem få min. før tid. Jeg var længe om at finde de 6 poster jeg nåede, fordi jeg kørte i en del terræn og fordi det blæste.

Der endte med at være 24 point til par nr. 132 – Helle og Pia.

vintercup-2-2013A2

Og så direkte hjem – Nikoline havde en aftale … Jeg startede end halv time senere end Kaj og Nikoline – så jeg nåede ikke et bad.

Jo – for Kaj og Nikoline var jo med i bilen i dag. De kører vintercup sammen – Nikoline som debutant. Kaj har ikke kørt siden efteråret 2007, dvs. den vinter han flyttede til Norge.

Det var meget mærkeligt, at være til Vintercup med bilen fuld af ….. af andre, end Pia. Vi plejer at være helt os selv. Vintercupdagen er vores tøsedag og hyggen starter som sagt allerede i bilen på vej ud. Der er ingen til at skænde eller skynde på os og dummer vi os eller glemmer noget eller kører forkert, er der ingen andre end os selv, der opdager det.

vintercup-2-2013D

De søndag morgener, jeg står tidligt op, for at køre vintercup, plejer at være noget med at liste rundt – helt alene, mens Kaj sover. Spise morgenmad alene. Pakke, blive klar, stille og roligt. Hente Pia eller selv blive hentet.

Sådan er jeg vant til at have det … og man er jo vanemenneske.

I morges var der stress og jag og susen rundt og Kaj stod i “underrøjsere”, midt i køkkenet og sagde: “Vi kører nu!!!” og “har du nu husket dit startnummer?” og “jeg skal nok tage mig af din cykel!” og joh tak, da (det er jo venlig ment)   :-/

Jeg kommer til, at skulle vænne mig til, at det halve af familien også skal af sted til vintercup nu, da jeg har været alene om mine vintercupsøndage i 6 år …. Og at jeg må dele bilen med dem – i hvert fald mindst hver 2. gang.

Faktisk kunne jeg ikke se, hvor vi skulle have haft Pia og hendes cykel i dag, hvis hun skulle med?

Det må løse sig – alt det praktiske der.

Det må det.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Vinterferie og afslapning

Close