1 In Alkohol og alkoholfri

Når festen forsvinder …

Julefrokoster uden alkohol … så har man også prøvet det.

Og – arrrghhhh – det sgu bare ikke helt det samme.

julefrokostudenalkohol

I det hele taget skal man være opmærksom på, at “festen” forsvinder ud af ens liv, når alkoholen forsvinder. Det synes jeg er lidt svært.

Eksempel: Dengang vi drak rødvinen sammen, dækkede jeg et pænt bord med vores flotte langstilkede rødvinsglas. Kaj skænkede vinen, nærmest i ærbødighed. Vi løftede vores glas. Vi duftede til vinen. Vi snakkede om den. Vi kiggede hinanden DYYYBT i øjnene, udtalte en “skål” og nippede til de ædle dråber.

Det var nærmest et helligt ritual.

En ærbødig respekt. Som en vor-tids-morderne bordbøn.

Efter 2 glas, steg Dopaminen og jeg var forelsket påny – i min mand og i hele livet. 🙂

Kaj kigger mig ikke dybt i øjnene, når der ikke er rødvin i mit glas. Han skåler ikke med mig. Han drikker sin egen vin, uden at sige noget.

Og jeg drikker mit vand.

Alkohol er noget, vi ikke har sammen mere.

Forleden dag gik vi ud at spise. Da vi bestilte vand og ingen vin, fjernede tjeneren lige de flotte, flotte vinglas, der stod på bordet og kom tilbage med noget der lignede to tandkrus. Hold kæft, hvor trist.

Jeg kan ikke leve med, at jeg aldrig skal drikke af mine flotte langstilkede rødvinsglas mere!!!

Så jeg sætter et smukt glas på bordet, til mig selv også. Jeg hælder mit vand i et rødvinsglas. Den fest, skal ikke tages fra mig også!

Det hele bliver så trist, når alkoholen forsvinder. Jeg er nødt til at finde nogle nye fester.

Julefrokosten i går – helt ærlig. Der ER sgu stemninger, der slet ikke opstår, når man har postvand i glasset og sild smager bare bedre med en øl til.

Alkohol giver et midlertidigt opsving af Dopamin i hjernen. En lille stoffremkaldt fest. En lykkefølelse. 

Jeg må finder nye fester i mit liv.

Jeg MÅ!

Festen tilbage i HyggeHelles liv!! Måske skal det være mit nytårsfortsæt i 2014? Det skal bare være en fest, der ikke forårsager migræne og overflødigt fedt på sidebenene.

Der er 14 dage tilbage af 2013 og jeg har kun haft 4 (fire!!!) migræneanfald i år.

Jeg er kun 4 stædige kilo fra mit mål (“ned på normalvægt”). Jeg er “en ryger der er holdt op med at ryge” og jeg VIL ikke begynde igen. Ikke engang som “selskabsryger”.

Det handler ikke om fanatisme. Det handler om, at INDSE at jeg ikke kan være “selskabsryger”. For hvis jeg tager den første “smøg”, så er jeg ryger igen. En “smøg” smager af flere – så lad være at tage den.

Der skal ikke et rødvinsforbrug ind i mit liv igen.

Nope. Ikke-nikke-nej. UD med ting der tricker noget. Det er et farvel til en fest. Et farvel til en ven gennem 15 år.

Det er min egen lille sorg.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lone
    13. december 2013 at

    Jeg har også valgt alkohol fra – dog af nogle andre grunde end dig. Jeg har aldrig tænkt, at jeg gik glip af en fest. Tværtimod. Jeg er glad for at forblive MIG. Jeg skåler med min mand – jeg med solbærsaft – og han med vin eller øl. Hvis det er nødvendigt med alkohol for at skabe tæthed og inderlighed, så er det vist noget galt! Du KAN jo godt kigge Kaj dybt i øjnene, selvom du har vand i glasset. Ellers prøv med solbærsaft! Jeg drikker vand til dagligt og solbærsaft eller sodavand i weekenden – så er der forskel på hverdag og fest. På restauranter kan I sagtens sige, at I gerne vil beholde de pæne glas, fordi I synes, det er mere festligt!

    Jeg håber, du får en dejlig jul!
    Lone

  • Leave a Reply

    Read more:
    Middelfart-Vejle-Middelfart

    Middelfart-Vejle-Middelfart, sådan gik årets første træningstur på racercyklen i dag. 72 kilometer i selskab med 4 klubkammerater.Selvom vejret var fint var det saft-suse-mig koldt, at sidde 3 stive timer i...

    Close