1 In Mallorca

Når man ikke vil hjem

Ferier man ikke vil hjem fra … Jeg ville ikke hjem!

Nej, for hver morgen på Mallorca stod jeg tidligt op. Jeg så solen stå op over Alcudia bugten og gik en lang, lang tur langs vandet. Det var SÅ dejligt.

Så jeg ville ikke hjem!

Det var god motion med sådan en times spadseretur med tæerne i Middelhavet, inden morgenmaden. Jeg fik nemlig lige præcis så meget god mad og god vin, som jeg forudså. De første dage sågar lidt for meget af det hele. Men så mindede jeg mig selv om, at en god ferie ikke skulle ødelægges af tømmermænd og mavepine. Så det blev den ikke.

Derfor ville jeg ikke hjem!

Og hver dag svømmede jeg langs stranden. 100 meter. 200 meter. 400 meter. Jeg opdagede til min glæde, at min slatne højre arm gør mindre ondt under vand. Det var SÅ dejligt, at svømme igen.

Og jeg ville ikke hjem!

Lidt kulturel nåede jeg også at være. F.eks. spadserede jeg samtlige 365 trin op ad trappen til Calvari kirken. Jeg købte unødvendigheder med hjem. Og jeg så Formentors imponerende klipper fra luften, fra landsiden og fra søsiden.

Nej … Jeg ville ikke hjem!

Og jeg har slikket sol. Ligget på stranden og slupret D-vitamin i mig, mindst 8 timer hver dag. Badet og solbadet og badet og solbadet. Sprunget i Middelhavets azurblå bølger og svømmet mellem fiskene. Det var dejligt!

Derfor, ville jeg ikke hjem!

Nu er jeg ladet op til et langt efterår i Danmark.

Jeg hygget mig med familien. Glædet mig over, at de gad være så meget sammen med mig (det er ingen selvfølge) og nydt at se de unge nyde deres uge på “Paradise Hotel” (selvom det endte med, vi allesammen blev stemt hjem).

For de ville heller ikke hjem.

Ikke destomindre blev det lige pludselig lørdag. Ugen var gået (forstå det hvem der kunne). Hjem skulle vi. Og hjem er vi kommet.

Farvel Mallorca. Farvel Alcudia. Jeg kommer tilbage! Vær vis på det.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Peter Holm Nielsen
    22. august 2010 at

    Velkommen hjem… Godt at høre at du kan bruge armen til at svømme, også uden smerte…
    Mallorca er en super lækker Ø, så jeg kan godt forstå du ikke vil hjem.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Se nu lidt gla’ u’, Helle!

    Herunder: Toppen af Munkebjergbakken nås i går. SE NU LIDT GLA' U', HELLE! Og hvem fanden har forresten fjernet den røde skrældespand, jeg plejer at styre efter, på vej op???...

    Close