2 In MTB by Night

Natlig MTB cykling

I nat har jeg cyklet MTB …..

Tramp-tramp-tramp op ad bakke …oooooppp… vægten hen over styret. Et skarpt sving til venstre … argggg – venstre sving ER ikke min stærke side. Det er til den side, jeg har haft mine styrt. Det er bælg ravende mørkt i skoven – kun vores lygter viser vej. Ude i horisonten lyser Fredericia by op. Hvis det var dagslys, ville vi kunne se, at vi var oppe i højt niveau nu.

Tramp-tramp-tramp – høj kadance – hov… nu kommer gutterne blæsende bagfra. Deres enormt kraftige pandelygter lyser hele skoven op. Helle og jeg kaster os ind i krattet, for at gøre plads til de bagfrakommende på det smalle singlte track … De kører om kap.

“Hej, hej – og tak” – SJUUV, og de er forbi …

“Er det dig Helle?”, råber Helle i mørket foran mig da jeg kommer.

Tramp-tramp-tramp …. det er glat på den frosne skovbund. Koncentration og balance. Baghjulet skrider ud – HVIIIIIIIN – og grin …. tramp-tramp-tramp – pyyyhhh. Nu flader ruten lidt igen. Men så:

En stejl, stejl nedkørsel. ARRRGGHHHHHH, jeg falder, jeg falder!!! Kaster mig af cyklen og løber småbremsende nedad. Helle står allerede dernede og kigger op efter mig.

“Nu kommer jeg, Helle!”.

Skarpt til venstre – “Pas på! Et træ!”.

Vågner – strækker mig. Ahhhhh, jeg kan mærke cykling i mine ømme lår. Breder mig i den tomme dobbeltseng, vender mig om på den anden side, krummer sammen i fosterstilling. Falder straks i søvn. Drømmen fortsætter, hvor den slap.

“Pas på! Et træ!”.

Pyhhhh – vi undveg. Tramp-tramp-tramp. Yihhhaaa – nu går det godt. Vi har fået varmen helt ud i fingerspidserne. Det er sjovt det her. Helle farer vild og kører ind på boldbanen til højre. Vi griner.

Tramp-tramp-tramp – og så op ad …. ooooooopp ad …. grus og perlesten knaser under vores brede dæk. Og gutterne kommer igen blæsende bagfra. Vi giver plads.

“Hej, hej – og tak”

Vægten hen over styret. Op ad – oooopppppp – ahhhh, det brænder i lårmusklerne.

Det flader ud igen – for en tid. SÅ går det ned ad igen.

Tør jeg? Jeg tør ikke!! Jo – jeg tør …!

Lader cyklen glide ned ad bakken, forsigtigt rundt og skarpt til højre. Der er silouetter af mennesker på stien. Pas på – ikke køre dem ned.

Og pas på kampstenen i svinget – yihhhhaaa, nu går det godt. Var det 4. eller 5. omgang?

Vækkeuret ringer.

Jeg er så træt, så træt. Ikke noget at sige til det, med al den natlige MTB cykling.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Erik Bonde
    5. januar 2009 at

    Hej Helle
    I juledagene var jeg inde på Google med søgeordet mtb cykling og hvad finder jeg?
    Helles Hyggeblog, jeg kan da kun blive i godt humør mår jeg læser dine indlæg. 😉
    Du kommer ind til kernen i det jeg har kredset om længe, hvordan man kan dele sine glæder med andre.
    Jeg er selv begyndt at køre mtb cykel og kommer nu meget længere ud her på Als. Med de små løbeture på en 10 til 20 km var det mere lokalt. Du har et fint link til Fredericia Cycle Club, det må da være sådan noget som kan friste folk når de læser i din blog.
    Får Fredericia Cycle Club nogle nye medlemmer på denne måde?
    Det er et fint koncept, det må vi kan bruge i Nordborg-Tennisklub.
    Du må bruge en del tid på at skrive i bloggen!!?
    Hvad er prisen for at have sådan en?
    Med venlig hilsen
    Erik Bonde
    Nordborg Tennisklub

  • Reply
    Helle
    6. januar 2009 at

    Velkommen her på HellesHyggeblog, Erik.
    Tak for roserne. Det er dejligt at høre, at nogen bliver i godt humør over det man skriver.
    Og joe, jeg bruger da en del tid på at skrive bloggen her. Man kan vel betragte det som en hobby, lige som at strikke. Eller cykle.
    Om Fredericia Cycle Club ligefrem får nye medlemmer, ved jeg ikke – men jeg synes da selv jeg er en fin ambassadør for min yndlingssport. Sådan er det jo, når der er noget man brænder for – og begejstring skulle jo efter sigende være smittende 🙂
    Als er forresten også et dejligt sted – her har jeg også kørt MTB og Vintercup.

  • Leave a Reply

    Read more:
    1250 meter bryst før havregrøden

    Her 1100 sider inde i Bergen Trilogien overrasker forfatteren ved pludselig at slå over i "Jeg-fortælling". Han viser dog ret hurtigt, at jeg-fortælleren er privatdetektiven Varg Veum. Varg Veum. Som...

    Close