0 In MTB

Naturens dag på MTB

Middelfart Kommune afholdt “Naturens dag” i dag og Baghjulet plejer at have et MTB arrangement i den forbindelse. Jeg har aldrig deltaget før, for under normale omstændigheder, kører jeg stadig landevej her midt i september.

Men i år var en fin lejlighed til at prøve, nu da jeg så småt er begyndt på MTB. Jeg kom til at køre på et rent damehold, med Per som turleder.

Han gav mig til opgave at danne bagtrop, hvilket var en post, der passede mig godt. Jeg tog det stille og roligt og udfordrede ikke mig selv, hverken på op eller nedkørsler. Faktisk stod jeg over flere steder, hvor der blev gjort stop for tekniktræning. Jeg kender sgu snart hver en bule i den skovbund og jeg behøver ikke at konfrontrere mig selv med, at jeg stadigvæk ikke tør køre ned af den “knold”.

Jeg må sige, jeg er imponeret over, hvad sådan en flok mere eller mindre utrænede kvinder mellem 35 og 55 turde kaste sig ud i! Jeg tror de blev forbavset over, hvor forsigtig og “pivet” jeg var. Jeg var iført Baghjulets klubtøj og dermed repræsentant for klubben, og jeg tror de havde forventet, jeg var dygtigere på MTB.

Omvendt tror jeg, jeg kom til at stå som Pers diametrale modsætning i dag. Han var vores turleder og dannede fortrop, som den hamrende dygtige MTB rytter, der kan det hele. Jeg dannede bagtrop som den ganske almindelige “bredrøvet kone” af en motionist – og Baghjulet rummer faktisk os begge to 🙂

Det var en god cykeltur og en god dag i skoven. Da jeg kom hjem kunne jeg se på min cykelcomputer, at jeg har holdt hjulene kørende 1 timer og 45 minutter. Jeg er så træt, at man skulle tro jeg havde cyklet 80 km.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Fra store konflikter til små

Under formiddagens cykeltur hørte jeg, at den optagelse TV2 var forbi for at lave med Baghjulet forleden dag blev sendt i går aftes kl. 19.00 – mens Baghjulets medlemmer var...

Close