0 In Hverdagen

Naturlig teknologisk udvikling – del 2/3

Der er også en anden ting, som jeg synes er fedt, ved at leve i år 2010.

For 10 år siden, havde vi én computer her i huset. Den havde én mailbox og den modtog mail fra én e-mailadresse. Adressen hed hellekaj-snabela-et-eller-andet og når der kom post på den, kunne vi ikke umiddelbart vide, hvem af os, mailen var tiltænkt.

Det var selvfølgelig ikke fordi, det ikke var teknologisk muligt at dele tingene op, men det var bare så nyt for os, overhovedet at have en computer i huset, at vi ikke selv var nået længere.

Da både Kaj og jeg også dengang var involveret i temmeligt meget foreningsarbejde, fik vi ovenikøbet ofte mail fra de samme personer og så var vi nødt til at sidde og læse og sortere, for at finde ud af, om den her besked fra til den ene og den anden. Der gik rigtig meget god tid, med at sortere mails og flere gange skete det, at jeg kom til at slette mails, Kaj ikke var færdig med at behandle (fordi mine egne mails, druknede i alle hans), for slet ikke at tale om alle de mails, vi sad og læste, som ikke vedkom hverandre.

Hvis vi da overhovedet kunne komme til.

For der kunne kun sidde én person ved computeren ad gangen, og så gik der igen rigtig meget god til med at diskuttere, om det var hans cykelløb eller mit klubblad, der havde højeste prioritet lige nu, og så har jeg endda slet ikke nævnt pigernes Arto besøg og lektietimer og Simcity spil …. Pyyyyhhhhh.

Men SÅ holdt den teknologiske udvikling også sit indtog her i huset, på computer siden – og i dag har alle husets beboere hver sin e-mail adresse, som går ind i hver sin indbox på hver sin computer.

Freden sænker sig over den lille familie og SÅ er det fedt, at leve i år 2010 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
1. februar 1995

Det er den 1. februar i dag og dermed præcis 16 år siden, vi overtog vores hus. Vi var allerede flyttet tilbage til byen her og var startet i vores nye...

Close