0 In Mallorca

Nedkørsler? Intet tema …

Santa Margalida. Mit hadebjerg! Bjerget, hvor jeg praktisk taget besluttede mig for (sidste år) aldrig at cykle på Mallorca mere – for det med mig og nedkørsler, det gik bare ikke!

Jeg husker hvordan jeg sad med krampe fra fingrespidserne og helt op til albuerne. Hvordan klikkede ud af pedalerne og sprang af cyklen i angst, i hvert eneste hårnålesving. Jeg nærmest gik ned – bange og usikker og kramperamt og frustreret. Det var cyklens vilde ridt med mig, ned af bjerget – jeg var ude af kontrol.

Noget var rav-ruskende-galt og jeg antog, at det var mig den var gal med.

Så jeg var ærlig talt ikke for loren ved det, da jeg cyklede op i dag.

For OPAD har jeg ingen problemer. Jeg finder mit eget tråd, kører afslappet og langsomt og hele tiden med rolig puls. No problem.

På toppen ventede picnic’en – den var hele turen opad værd. Og solen bagte over Mallorca. Det var SÅ skønt.

Men så kom min længe frygtede nedkørsel.

Jeg begyndte nedstigningen før de andre (for så var jeg måske nede og væk, når de kom). Og stor var min undren, da jeg trillede ned af bjerget – stille og roligt – punktbremsede – gled fra det ene hårnålesving til det andet – uden problemer!!!!

Jeg sad trygt og godt på min cykel, uden angst. Uden kramper. Ind imellem rejste jeg mig op, og strakte armene og rykkede bagud, som på MTB.

Ingen angst!

Ingen panik!

Det var MIG der styrede cyklen, ikke omvendt. Jeg var i fuld kontrol.

Gled ned på ingen tid, uden at klikke ud af pedalerne, uden at stå af cyklen.

Hvad fanden skete der lige der!?!??! Er der nogen der kan forklare det?

Det eneste, der er sket er, at jeg kører på en cykel med et fladt MTB lignende styr.

Det er sgu da for mærkeligt!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Alkoholfri julefrokost

"Guuud, skat! Vi er omgivet af afholdsfolk!", udbrød min kollegas hustru, da vi satte os til bords ved firmaets julefrokost i går aftes. Min kollegaer til højre skulle tidligt op...

Close