0 In Mallorca

Nye veje på Mallorca

Så er vi landet på Mallorca, og jeg må sige, det er et fint hotel, Emilie har foreslået os. Hun har boet her før, sammen med en veninde og kender byen godt.

Vi sov længe efter den sene ankomst i aftes og hyggede os over morgenmaden. Derefter tog Kaj og jeg ind til Hürzeler og hentede vores leje-cykler. Det var middag inden vi kom ud på den rute, som Kajs ven fra DCU havde anbefalet os. Det er helt nye veje for os – vi har aldrig været i det her hjørne af øen før.

Turen gik blandt andet gennem den lille by, hvor vennen har sit sommerhus.

Og det var en fin tur. Vi kom over over 3 gode stigninger her i Terra Tramuntana og jeg fik sørme øvet både op og nedkørsler. Jeg fik roser fra Kaj for min nedkørsel – hvilket jeg er ret stolt af.

Lejecyklen passede mig fint (selv om jeg godt kan mærke her til aften, at jeg har tilbragt dagen på en fremmed sadel).

Vi mødte så godt som ingen trafik på vores rute, men bjerggeder så vi. De sprang ud på vejen foran os.

Vi var hjemme ved 18-tiden. 65 kilometer og 1200 højdemeter blev dagens tur. I kan genopleve den her:

Relive ‘Mallorca 2019 dag 1’

Emilie var blevet færdig med dagens speciale-arbejde. Hun havde holdt øje med os over “Mapapal”-trackeren dagen igennem og kunne se, da vi kom hjem. Hun stod på altanen på 7. etage og filmede os, da hun kunne se, vi kom hjem.

Kaj og jeg sprang hurtigt en tur i bølgen blå, gjorde os færdige og gik ud og fik noget spansk tapas og en stor kande Shangria, sammen med Emilie. De lokale bartendere hilser på hende og kan huske hende fra sidste sommer.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Rengøringsvanttig!!

I aften gav jeg mig selv valget mellem en time i fitnesscenter eller 2 timers rengøring. Begge dele ville med garanti få mig til at svede. Gæt hvad jeg valgte?...

Close