0 In Op af sofaen/ Spinning

Ørbike 12-timers spinning

Den 30. december 2010 skrev jeg det her blogindlæg, hvor jeg drømte om et stort spinningsevent. Dengang ved jeg ikke af, sådan et fandtes? Jeg kendte i hvert fald ikke nogen.

I går fik jeg prøvet et, for nu findes de – Ørbike 12-timers spinnings event. 270 spinningscykler i en sal og den vildeste fest med de bedste instruktører. (Nogle af dem stod folk i kø for at få taget selfies sammen med, som om de var rockstjerner)

Og jeg må sige, jeg og mine spinningspiger blev ikke skuffet. 12 timers megafed fest med spinning FLØJ af sted i Ørbæk hallen i går. Da jeg hentede Rita kl. 6.30 for at køre mod Ørbæk, føltes dagen foran os ellers uendelig lang.

Vi var 3 om at holde den her cykel i gang, som jeg bookede allerede i marts i år. Jeg havde valgt en cykel på bagerste række i den forreste halvdel af salen og ude i højre side tæt på udgangen. Den kostede 1400 kr, en pris vi jo så delte i 3.

Vi ‘rullede’ så vi kørte hver 3. time og dermed var det helt tilfældigt hvilke instruktører vi kom til at køre med. Og hold op, sikke dog nogle shows de kunne komme op med.

Jeg kørte den første time, hvor Instruktør JAS havde cirkusshow og live violinist på scenen (allerede fra morgenstunden var standarden dermed sat højt).

Jeg var VILD med Rikke Kirkegaards “Spooky Hour” sidst på eftermiddagen, med Halloween tema og uhyggelig techno-musik hvor monstre gik rundt i salen og gjorde folk forskrækkede.

Her fik jeg forresten lige selv en selfie.

Det kulminerede selvfølgelig med et BRAG af Michael Jackson og Thriller og monster-dansere på scenen (danserne var unge gymnaster fra SG Gymnastik).

Eller timen hvor Stephen Rasmussen kørte det vildeste forfølgelsesløb OP ad nogle bjerge, der fik mig til at drømme mig tilbage på Korsika og til noget rigtig fedt musik.

Mellem mine spinningstimer fik jeg mad, bad, hvilede lidt, shoppede boder eller stod bare inde i salen og oplevede showet. Herunder er det Catarina, der holder vores cykel nr. 123 brandvarm.

Jeg var imponeret over alle de frivillige hjælpere, der hele tiden gik op og ned i rækkerne og delte vand ud og svabede gulvet rent under cyklerne. Der var masser af god forplejning i form af frugt, energidrik og vand. Og en mekaniker, hvis nogle skulle få tekniske problemer med cyklen. Det fik vi heldigvis ikke. 5 af salens cykler var hele tiden besat af nogen der var sygeplejersker, læger, paramediciner og som cyklede gratis med, mod at stå til rådighed hvis nogen skulle blive dårlige og få brug for førstehjælp (kunstigt åndedræt? Hjertemassage?). Det var der også tænkt på.

Hvis en cykel stod tom 5 min. inde i en time, fordi ejeren måske ikke lige brugte den der, var reglerne sådan, at alle var frie til at gå hen og hoppe på den og køre med. Det synes jeg var fint. Men der var ikke tomme cykler for alle var med. Propfuld sal i 12 timer.

Den sidste time kørte Rita, som jeg spinner sammen med hjemme i mit eget center. Hun gav den gas med knæk-lys i hestehalen.

Vi fattede ikke at de 12 timer var gået da kl. pludselig var 20.00. Det bliver altså hårdt at komme hjem til de daglige spinningstimer efter sådan en oplevelse. Alle spinningscentre burde sende deres instruktører gratis til Ørbike, så de kunne få lidt inspiration 🙂

Vi takkede hinanden for en fed dag. Godt trætte i benene. Vi kunne regne ud af vi i hvert fald havde kørt 100 km hver på spinningscyklen og det med ret god intensitet (og så fik jeg også prøvet det der Body Bike Smart med watt-måler og alt muligt fancy).

Jeg satte Rita af ude i Middelfart og kørte hjem til Strib, hvor Kaj og Emilie sad i sofaen og nød en øl og høfligt lyttede til min begejstring, som de vist ikke helt delte. Sådan så de i hvert fald ud.

Her til morgen er jeg øm i kroppen og opfyldt inden i af en god oplevelse. Ørbike Eventet kan anbefales. Jeg vil i hvert fald gerne med igen en anden gang, hvis jeg igen kan finde nogle friske bikere at dele cyklen med.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
1986

Trines indlæg fik mig til at spekulere over, hvor jeg egentlig var, det år jeg var 21. 1986 var mit sidste år på korrespondentstudiet. Det var det år Oluf Palme...

Close