0 In Arbejdslivet

Og det’ ik’ en aprilsnar!

SÅ ramte virkeligheden også Kajs arbejdsplads, som ellers de sidste 3 uger har kørt en total strudse-strategi – hovedet i jorden (ser-ikke-hører-ikke-siger-ikke).

Kaj og alle hans kolleger (pånær én og så ledelsen) er hjemsendt med løn, frem til 8. juni!

Og det’ ik’ en aprilsnar.

Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinderne i Kajs liv, har været VOLDSOMT forarget over, hvordan HAN kørte på arbejde hver dag og mødtes med sine kollegaer. VI arbejdede hjemmefra. VI er isoleret fra vores kolleger. VI spritter hænder og håndtag og arbejder med gummihandsker på kontoret, mens DE sad og hyggede sig omkring morgenbordet og sendte smør og rundstykker videre, som om alt det der skete ude i verden, ikke vedkom deres virksomhed.

Kaj blev mere og mere utilpas over det og dagen efter aftenen med dronningens tale, endte det faktisk i en konfrontation. Ud over morgenhyggen udbryder Kaj: “Hvad har vi gang i her i huset? Vi smører rundstykker, sidder sammen og vi har ikke engang adgang til håndsprit!!!” – Uuuuhhhh – han fik ødelagt den gode stemning. Chefen blev ramt. Kollegerne sad bare og stirrede ned i bordet. (Det er faktisk sådan, at hvis din chef siger du SKAL møde på arbejde, trods myndighedernes anbefalinger om hjemmearbejdspladser, håndsprit og afstand, så skal du komme. Jeg er nu glad for at ledelsen på min arbejdsplads traf beslutninger og handlede og dermed skånede os ansatte for at være dem, der skulle konfrontere og agere).

Men som sagt .. .det endte altså med et wake-up-call. Den trykkede stemning var vist bare endnu mere trykket i går aftes, hvor kollegerne skiltes uden at vide hvornår de ses igen. Kaj havde det mærkeligt i går aftes. Han ved ikke, hvornår han skal på arbejde igen. Jeg er begyndt på en to-do-liste til ham. Foreløbigt står der:

1. købe frisørsaks
2. få WC til at lade være med at løbe

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Sidste hånd på artiklen

Hen over morgenkaffen og ostemaden får jeg lagt sidste hånd på artiklen om Supermotionisten fra Danfoss. Nu er artiklen sendt til Cykelmotion Danmark. Nu håber jeg bare, jeg får den optaget...

Close