Jeg burde sende en stor tak til Dorte fordi hun fik mig OP af sofaen i aften. Jeg var netop kommet hjem fra arbejde, da jeg ser hun har skrevet en besked til cykelpigerne: “Hvem kommer og cykler torsdagstur?”
“Det gør jeg!”, svarede jeg, sprang i cykeltøjet og trampede af sted til mødestedet kl. 18.00.
Der var ikke et øje ….
Så står man der helt alene og cykelpigerne kommer slet ikke.
Cykeldrengene gør. Altså A-drengene …
Og de er søde og råber “Hej Helle, skal du med her?” og “Ha’ ha'”, så griner vi og jeg cykler ud på min rute alene.
Hvorefter det begynder at øseregne!
Jeg sender lige en våd snapchat til Dorte, som får helt dårlig samvittighed og skriver “Undskyld”, men jeg skynder mig at forsikre, at der skam ikke er noget at undskylde. Hun fik mig jo op af sofaen og turen fra sofaen og ud på cyklen er (som bekendt) den hårdeste! 🙂
Ingen har sagt noget