1 In Søvn

Onde Marengsdrømme

Jeg havde mareridt i nat!

Jeg drømte, at jeg befandt mig i et lokale, sammen med nogle andre mennesker og foran os på bordet stod en hel masse wienerbrød. Rigtig drivende våd wienerbrød med marengs flydende ud til alle sider.

I vågen tilstand, er jeg ikke særlig meget til kager – og da slet ikke marengsvådt wienerbrød. Jeg lider ikke engang særlig meget af HUNGER i disse uger – det gør jeg nemlig ikke, når kalorieindtaget ligger omkring 2000 dagligt.

Men i drømmen skar og skar jeg skiver af stangen og åd, velsagtens flere hundrede gram. Og det velvidende, at inden denne mundfuld wienerbrød nogensinde havde nået at lande på bunden af min mavesæk, ville jeg have fortrudt det bittert!

Hvad skulle jeg stille op, med al den wienerbrød i maven!? Fortvivlelsen brød ud i lys lue og maren red sit vilde ridt ….

Jeg var helt lettet da jeg vågnede. Pyyyhhhhhh – gudskelov var det bare en drøm. Det havde ikke været sjovt, at skulle hen og indregne 300 gram wienerbrød i ugens energiregnskab.

De lover iøvrigt forår i dag. Jeg har en stille plan om at snuppe et par omgange på min “DM Rundstrækning”. Den er 16 km lang og jeg er ikke på noget tidspunkt mere end 10 km fra min hoveddør. Jeg vil have 2 omgange – fuld skræld op af både Kongebrobakken og Staurbybakken – og så hjem til en let rengøring og støvsugning. Vi får at se, om torsdagen flasker sig som jeg vil.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Ria
    25. marts 2010 at

    Puha, for en uhyggelig drøm! 😉

  • Leave a Reply

    Read more:
    Med hovedet fuld af html

    Så er det ligefør det sker! HyggeHelle er snart klar til at flytte i eget hus. Catarina har været forbi og jeg er kommet 10 lange skridt nærmere en flytning...

    Close