1 In Helbredet

ONDT ondt …

Jeg har haft rigtigt forbandet ondt i ryggen efter søndagens vintercup. ONDT ondt – ikke GODT ondt.

Pokker også!

Pia trådte fra mig – hun er betydeligt bedre kørende end mig. Vi havde 8 poster og 3 minutter til at nå hjem på inden for tidsgrænsen. Det gik let op ad bakke ind mod Tommerup by. Det blæse en let modvind og Pia lå 100 meter foran mig. Hun var flyvende. Jeg var tung og jeg led.

Pia heppede foran mig “Kom nu! Kom så, Helle – 3 minutter hjem. Bid tænderne sammen!!!”. Hvis jeg havde haft luft, ville jeg have råbt op til hende, om hun (som den stærke) ikke kunne komme ned og gi’ lidt pace til mig (den svage). Så kunne vi (som samlet par) måske vinde lidt tid?

Jeg havde ikke luft. Jeg kunne selvfølgelig heller ikke lade være at prøve … om jeg kunne træde op  Arrrggghh – tænk at man aldrig bliver klogere … 🙄

Allerede på vej hjem i bilen havde jeg ONDT ondt i ryggen … Jeg ved ikke, om det var fordi jeg trådte for hårdt? Måske er det tilfældigt …

I dag er det onsdag og i morges tog jeg en Ibubrufen.

Og så har jeg aflyst torsdagens spinningtime. Jeg har gennem en periode skiftet torsdagens ryggymnastik ud med spinning – sådan lidt for variationens skyld. Men i morgen skal jeg ned til Columna og have min ryg arbejdet struktureret igennem.

Selvfølgelig kommer der masser af dage med ondt i ryggen også i fremtiden. Efter en rygskade, som den jeg havde sidste år, VIL der komme dage med ondt. Det var måske i virkeligheden også før?

Jeg tager bare den slags signaler meget, MEGET mere alvorligt end jeg gjorde dengang …

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Limmer
    6. november 2008 at

    Øv, det er ikke så rart for dig. Men hvor er det godt at lytte til sin krops signaler!
    Knus og god bedring med ryggen.

  • Læg en kommentar