0 In Hygge

Onkel Olav turen

Sankt Hans aften fejrede jeg hos Onkel Olav og Nikoline og jeg tog turen hen til hans bålfest til cykels. Jeg havde tegnet en rute.

Dejlig tur – de første kilometer hjemmefra i kendt terræn (selvfølgelig). Det keeeeeeder mig, at cykle på de veje, som jeg har cyklet tynde de seneste 18 år.

Men så snart jeg kommer ud i fremmed terræn, bliver jeg spændt og tændt og glæder mig til at se, hvad der byder sig bag næste sving. Jeg trænger SÅ meget til at se noget nyt asfalt.

Og der var masser af dejlig små veje på turen hen til Onkel Olav. Jeg kom også til at lægge lidt gravel ind på vores tur ved en fejl. Det kom vi også igennem.

Onkel Olavs Sankt Hans bål var degraderet til et lille kontrolleret bålsted, for der er stadig afbrændingsforbud i hans kommune, pga. tørken i maj – ååååååh, maj – du søde milde. Hvor havde vi dog bare dejligt sommervejr. Bare sommeren kommer igen. Snart!

Selvom bålet bare var et lille bålfad, havde Maja sørget for en heks i dukkestørrelse. Hun futtede af mens vi sang Midsommervisen og alle de andre sange, som hører Sankt Hans til.

Det blev sent inden jeg landede herhjemme – forspist og fordrukket – efter rigtig god forplejning. Herhjemme sad Kaj i sofaen, efter et velgennemført Hærvejsløb med ‘Bevæg dig for livet – Riders’.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Bud efter bilen

Sms 1: "Ta'r du bilen på arbejde i morgen?" Sms 2: "Hej mor. Må jeg låne bilen i morgen? Jeg skal jo øve mig ... :-)" Så for syv sytten!!...

Close