0 In Orienteringsløb

Orientering i mørke

Hooold da fast, hvor har jeg haft problemer med mørket i dag!

Først på vej til arbejde. Jeg hader …. HADER, HADER, HADER Søndersøvej og dens tætte morgentrafik, aggressive forretningsmænd på vej til arbejde, store dræber-agtige lastbiler – især på en mørk og regnfuld morgen, hvor jeg føler mig fuldstændig blændet af de modkørendes lygter.

Jeg navigerer efter den hvide stribe i højre side. Jeg kan ikke orientere mig i mørke!

Når jeg bliver bange, letter jeg foden fra speederen og sætter instinktivt farten ned, hvorefter ham BAGVED mig bliver pisse sur, og så har jeg ovenikøbet også hans blændende lygter i mit bakspejl. Jeg kigger efter sideveje – smuthuller – “Hvordan kan jeg komme VÆK herfra?”

Jeg hører ikke til derude i morgentrafikken 🙁

For det ikke skal være løgn, er det også mørkt når jeg kører hjem fra arbejde nu.

Ovenikøbet sprang jeg i løbetøjet direkte fra arbejde og tog med Anne-Marie til orienteringsløb i MØRKE.

morkeorienteringslob3

Det sidste var heldigvis ikke nær så angst provokerende som morgentrafikken (Selvom jeg har hørt det kan være farligt. Man kan falde og brække benet!)

Pyha – det er udfordrende, at orientere sig i mørke … men FEDT at prøve orienteringsløb igen. Måske skulle jeg få gjort lidt mere ved det?

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Bortført!

Bortført på min fødselsdag: Jeg slap for, at have bind for øjnene på bagsædet af bilen, da pigerne drog af sted med mig, til en ukendt destination. Sushi Restaurant! DET...

Close