2 Udgivet i Det gør mig glad/ Gravel biking

Out in the Wilderness

Det er lige før, jeg ikke vil afsløre hvor jeg har været på Miss Diverge i dag sammen med Kaj og Jan.

Ikke fordi vi har lavet ulykker – vi måtte gerne cykle der. Det var min første gang på stedet, men Kaj og Jan havde været der før og jeg ved, at andre også har cyklet på det her private sted.

Men TÆNK hvis det gik med det her sted, som det gik med vandrerstien “I Egtved-pigens fodspor”: At ruten simpelthen blev så populær, at den blev OVERRENDT af begejstrede natur-turister og dermed blev spærret af til sidst – som Egtved-pigens rute blev, fordi brugen af ruten simpelthen sled for meget. Kender faktisk en af lodsejerne der. De blev invaderet i deres baghave af folk, der smed affald og ikke respekterede natur og privatliv. Ikke rart.

Så sspppyyyyyy – afslør det ikke for alt for mange.

For her var så smukt, at man sgu næsten blev helt religiøs!

Hele verden ville valfarte hertil, hvis de vidste ….

Vi bevægede os ydmygt gennem det her stykke Danmark og vi er faktisk kun 30 km hjemmefra.

Vi havde kørt 64 kringlede km, da vi ankom til Assens, hvor vi spiste en god og let frokost på Macussens Hotel.

Så videre ud på ruten, med gode U-turns og masser af ukendt gravel.

Og rygvind.

Og det var jeg glad for, for når jeg kommer over 80 km på grusvejscyklen rækker min form knap og nap til mere. Så er det sgu bare om at klemme ballerne sammen og lade være med at pive.

110 km graveltur!

Kæft det skæpper godt i kilometerregnskabet.

Andre blogindlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Tine
    3. august 2022 at

    Den er så lækker, den tur!

  • Svar
    Helle
    3. august 2022 at

    Ja, jeg tænkte på dig. Det må være dine lokale gravel stier.

  • Læg en kommentar