0 In Arbejdslivet

Outfit of the day

Marts rinder ud, vi nærmer os afslutningen på første kvartal 2021. Jeg har overhovedet ikke købt noget nyt tøj i 2021 (selvom jeg har haft lyst og min Facebook og Instragram svømmer over med tøjreklamer!).

Jeg har købestop!

Jeg skal ud af døren, for arbejdet foregår på udekontor i dag og jeg er corona-negativ.

I dag vælger jeg en af mine 7 nederdele (messenederdelen. NU ryger den snart ud!) og blusen fra Gai+Lisva, et firma der slår sig op på Sustainability/ Handmade in Europe/ Organic Cotton. Blusen er en julegave. Jeg fik den af Emilie, det år vi holdt genbrugsjul – købt i en genbrugsbutik, men vist nærmest ikke brugt. Jeg fik 2 ens af slagsen – den anden i min yndlingsfarve rosa.

Silketørklædet er også en julegave fra Emilie. Det er fra Noa Noa (2011), godt brugt med flere huller og slidskader. Jeg nænner ikke at kassere det.

Inden jeg skal ud i morgentrafikken blogger jeg, når en 2-3 kopper kaffe og overvejer, om ikke godt det går an at droppe morgengåturen, nu da jeg har en cykelaftale i eftermiddag.

Og så er der 12 arbejdstimer til det ringer ud til PÅSKEFERIE. Jeg har overhovedet ikke haft en feriedag siden sommerferien …. nåh, ja – der var lige den uheldige 9. december, hvor jeg brugte feriedagen på en cykeltur.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar