2 Udgivet i Mad

På besøg hos WeightWatchers

I går eftermiddags CYKLEDE jeg til kiropraktor – jow, skisme! Og det gik fint. 15 km/t og kun trædende med venstre ben, men det er da en start.

På vej hjem stak jeg næsen forbi en veninde, som dog netop var på vej ud af døren. Hun skulle til infomøde hos WeightWatchers. Jeg besluttede mig for at gå med! Det kunne jo være det var noget for mig?

Der sad en salfuld (ikke specielt tykke) kvinder. En ung konsulent, som vist havde tabt en hel masse kilo, åbnede seancen:

"Kan I huske hvad vi snakkede om sidste gang?", spurgte hun forsamlingen af voksne kvinder
"…"
"Grønsager! Og kan I huske, hvorfor vi snakkede om grønsager?", spurgte hun i et tonefald som om det var børnehavebørn hun talte til !!!

"Det her er ikke noget for mig!", tænkte mutter-fit her.

"Hvis nu I forestiller jer", fortsatte den unge konsulent "At I skulle op af et bjerg, tror I så I ville støde på nogle forhindringer …. Ja? …. Og hvad for forhindringer kunne det være – er der nogen der har nogle forslag?"

Jeg spekulerede på, om det var nu jeg skulle række fingeren op og sige, at jeg lige præcis skulle til Belgien og cykle op ad et bjerg til september og at jeg sad her fordi det gjaldt om at være så LET som mulig?

Jeg gjorde det ikke …

Nogle af de andre begyndte at snakke om chips og chokolade.

Nå – efter denne pep-talk skulle de førstegangsbesøgende blive til en lille introduktion af programmet præcenteret af en ældre konsulent. Da hun nåede til spørgerunden, spurgte jeg, om jeg kunne cykle 1000 km om måneden på deres kost.

Jeg regnede med, hun ville "bue" mig ud og sige jeg ikke have brug for dem hvis jeg cyklede 1000 km om ugen (sådan sagde Vægtkonsulenterne engang til mig) – men hun tog mig alvorligt og tilbød at konsultere en kollega i København som netop havde lavet et program til nogle elitehåndboldspillere som ville tabe sig mens de trænede.

Se det var anderledes spændende snak – så jeg lovede hende at komme igen, eller i hvert fald kontakte hende telefonisk.

Så får vi se, om hun kan give mig nogle gode fif.

Andre blogindlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Deborah
    5. oktober 2008 at

    Der kommer ikke så vidt jeg kan se senere referancer til dette??? Kontaktede du hende og fik du noget brugbar info?

  • Svar
    Helle
    8. oktober 2008 at

    Ja, jeg kontaktede hende. Hun lagde et program til mig, som indeholdt 5 point flere end de 22 jeg ellers måtte få, på de dage, hvor jeg trænede.

  • Læg en kommentar