0 In Spinning

På én, to, tre … 1000 meter i bassinet

Fredag morgen kl. 6 i Strib Svømmehal. Der er en øredøvende larm i omklædningsrummet. Den stammer fra lokalet oven over. Sådan er det blevet, efter at lokalet er omdannet til spinningslokale. Musikken er høj og instruktører råber ud over forsamlingen: ”På ÉN, TO, TRE ….”

Jeg trækker i badedragten. Trækker Speedo hætten godt ned over ørerne og smører mine svømmebriller med en dråbe flydende sæbe på indersiden af glasset (det modvirker dug).

Så hopper jeg i bassinet og tager hul på mine 40 baner. Det er det jeg skal i dag.

Svømme 1000 meter – gerne i pænt tempo. Pulsen skal en lille smule op.

Ti baner senere skifter jeg fra brystsvømning til crawl. Det værker og klør i mine kraveben. Mine skuldre føles stive. Mine svømmetag ser sikkert ikke særligt elegante ud – men jeg er der og jeg gør forsøget.

Så hjem.

Kaj sidder med sin morgenavis. Hans ”morfar”-briller hænger på næsen.

Så rugbrød og masser af kaffe. Jeg er behagelig fysisk træt og klar til en kursusdag på IBC.

Åhhh – Mit billige, billige Photoshopkursus – (måske lige billigt nok. Hvor dumt af mig, at jeg slet ikke tænkte på, at jeg ikke ville blive undervist i CS6!) – næste gang sparer jeg sammen til fire uger hos Grafiske Kurser i Vejle.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Underlig form for humor

"Lærere - de har sgu en underlig form for humor!I dag i sidste time, skulle XX skrive vores lektie op på tavlen. Han skrev og skrev og skrev - indtil...

Close