1 In Hverdagen

På pinebænken

Spinning i aftes var spinning af værste kaliber! En times non-stop disco-dunk, samme beat 60 minutter i træk og en instruktør, der virkede som om hun bare ønskede at pine os mest muligt. En enkelt gik midt i timen. Vi andre holdt ud – men stemningen var slet ikke så god, som den plejer at være og i omklædningsrummet sank vi ned på bænken og udbrød samstemmende: “Hun er rædselsfuld!”

En enkelt leg, blev der dog lagt ind – sten, saks, papir med makkeren ved siden af – den der tabte, skulle rejse sig op og spurte i 1 minut.

Min makker var Kaj og han og jeg har været “gift for længe” for vi valgte det samme fire gange i træk – nul-nul stod der. Pyt med det – så spurtede vi bare begge to.

Apropos “gift for længe”, så mødte vi en meget gammel bekendt ved musicalen i mandags. Han og konen blev kærester i gymnasiet, lige som os andre. Vi small-talkede om vind og vejr, da Kaj (den stakkel, der har været isoleret fra lokalsamfundet i et helt år!) siger: “Hvorfor Søren har I jeres hus til salg?”. (De skal skilles!). Hvilket er de sidste man ville forvente det af – det perfekte par, med de perfekte børn (også den 3., som vi andre aldrig fik lavet – vi har nok været ude at cykle?), de perfekte uddannelser i perfekte jobs og et perfekt hus, med byens mest perfekte udsigt, som altså nu er til salg (huset OG udsigten).

SÅ blev der også skiftet emne!

Den bekendte spurgte, hvem af de unge på scenen der var vores, han kunne ikke kende dem mere. Men det var der ingen af dem der var. Vi synes bare Ungdomsskolens musical er så god, at vi tager ned og ser på andre folks børn 🙂

I morges havde jeg iøvrigt taget 800 gram på siden i går. Det kan enten skyldes alle de benmuskler jeg udviklede i aftes da jeg var på pinebænken eller den liter Cola Light jeg drak, da jeg kom hjem …?

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Perle
    11. februar 2009 at

    Surt når en spinningtime ikke lever op til forventningen. Når vi har “vikar” på dukker der sådan en skrige-dulle op. Fuld skrue på musikken, så man ikke kan høre hvad man selv tænker, hende der råber “gør det oooondt”……så står jeg altså af. Jeg er ikke 17 mere. Og der er kun 11 cykler i lokalet, så ro på nu 😉

    Sjovt at I opfatter alt omkring de her bekendte som perfekt. Intet er perfekt 🙂 Men altid trist, når folk går fra hinanden.

  • Læg en kommentar