1 In Defekt!!!/ Mallorca

På tur med Team Odder

Det kan selvfølgelig være svært, at finde sine baghjulskammerater i mængden hernede – i hvert fald kom jeg i dag på tur, med et hold, udelukkende bestående af Team Odder folk.

Men de var også flinke og hyggelige og så var de gode at køre i gruppe med. Man kunne mærke, at de var klubryttere, de var gode til rulleskift og kørte sikkert og opmærksomt.

Det var gråvejr, da vi kørte hjemmefra, men tørvejr og vindstille. Turen gik ud omkring (ikke henover) Orienten. Gruppen kørte samlet og roligt op ad bakkerne og gav de gas på de lige strækninger.

Vi spiste frokost på den restaurant, hvor Nikoline og jeg glemte at betale vores sodavand, sidste år. Hvis ikke tjeneren havde været så dum, havde jeg betalt min gæld.

På hjemturen fik vi en KÆMPE regnbyge. Det tordnede og bragede og vi droppede kaffen og tog den lige vej hjem. I mellemtiden fik vi lige TO punkteringer.

teamodderpunkteret

Vi nåede at blive næsten tørre, da vi blæste igennem sivene, hjem til hotellet.

106 rigtig gode kilometer, blev det til.

Nikolines tur hen over Orienten gik også fint.

Nikoline_orienten

125 kilometer og en frygtelig masse højdemeter fik hun kørt – og så var hun (om muligt) endnu mere VÅD, da hun kom hjem til hotelværelset.

Humøret var heldigvis højt – hun havde ageret hjælpeturleder for Hans og havde haft en super god tur.

I aften skal vi ud og spise noget god mad.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Niels Thylstrup
    28. april 2013 at

    Hej Helle!
    Tak for en god, men våd tur til sidst. Ja, vi er gode til at køre sammen i Team Odder.
    Vi er også gode til at hjælpe hinanden, når luften går ud af baghjulet – jeg beklager stoppet på turen.
    Hilsen Niels

  • Leave a Reply

    Read more:
    Latterligt!

    Vi havde besøg af en latterkonsulent til gymnastikafslutningen. Til daglig sygeplejerske på en geronto-psykiatrisk afdeling (ikke noget at grine af). I fritiden: Latterkonsulent. Hun kom for at grine med os...

    Close