0 In Hverdagen

På sporet i Staurby Skov

Endelig fredag. Jeg puster ud efter en arbejdsuge.

I aften havde jeg brug for at gøre noget langsomt, så jeg besluttede mig for at gå en tur i skoven.

Staurby Skov ligger lige uden for min hoveddør. Her gik jeg over.

Jeg bevægede mig ind på stier og spor jeg ikke kendte.

Og pludselig befandt jeg mig på det mountainbikespor, som nogle af mine klubkammerater er med til at anlægge.

Jeg begyndte at følge sporet.

Wow hvor var her smukt. Her duftede af skovløg og nålebund og bortset fra Lillebæltsbroens summen og fuglenes pippen var her helt stille. Jeg så en mus, men ellers var jeg helt alene på sporet denne fredag aften.

Jeg har ikke interesseret mig ret mig for det her sporbyggerprojekt. Jeg antog på forhånd at de nok var ved at bygge en dødsdrome, som skovturscyklister som jeg ikke ville kunne køre på.

Det var faktisk ikke tilfældet. Det her spor var på mange måder mindre drabeligt end dem jeg kender fra Hindgavlskoven. Det var ikke sort piste.

Jeg fik virkelig lyst til at lære at køre det.

Sporet blev ved og ved og inden jeg var helt hjemme, havde jeg vandret 11 km. Det var da en helt god gåtur på en langsom fredag aften.

Næste gang jeg kommer må jeg have cubebiken med.

Nå. Jeg må på hovedet i seng. I morgen venter en 100 km træningstur på landevejen.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Sådan en dag skulle man blive hjemme

Det er ikke nemt at være turleder, når ens største (og måske slet skjulte) dagsorden er: Jeg vil hjem! Det startede allerede ved den punktering, vi havde kort efter start....

Close