0 In Ferie/ Udvalgte blogindlæg

Påskeferiens dag 1

Påskeferie! Den første dag blev brugt på en tøsetur til Århus, sammen med Laura. Vi hyggede med musik i bilen om morgen og ankom til brunchbord hos Emilie kl. 10.00.

Senere gik vi ud i byen. Forårsvejret var koldt, men klart.

Vi tog op på Salling Rooftop, hvor flere af os så vores højdeskræk i øjnene.

Vi nød udsigten over byens tårne, inden vi gik ned. Shoppede lidt i butikker og lavede andre (spændende!) ting, der henhører under tøse-tures-privatlivsfred.

Vi sluttede en lang og god dag med aftensmad på Streetfood marked, med pulled-duck-burger, fritter, postevand og noget godt til kaffen. Herefter gik turen hjem til Fyn – Laura snorksov i bilen hele vejen.

Herhjemme ser jeg til min skræk i fjerneren, at Paris’ iconiske Katedral Notre Dame står i flammer. Forfærdet følger jeg med på de franske sociale medier. Den kirke har stået i 800 år. Tænk, at jeg skulle opleve i min levetid, at se den gå op i flammer.

Og apropos de franske sociale medier, så kan jeg konstatere, at da JEG lærte fransk for mere end 25 år siden, var Facebook-retorik ren sciensfiction der endnu lå ude i en fjern fremtid. Svinere på fransk og franskmænd, der heller ikke kan deres eget modersmål, eller i hvert fald forvalter det tvivlsomt. Forundret staver jeg mig igennem den ene lorte-bemærkning efter den anden. Franskmændende ligner danskerne på det punkt. 🙁

Her til morgen er branden i Notre Dame under kontrol og de to tårne er bevaret. Sikke dog et tab af kulturarv.

Første del af Påskeferiens dag 2 byder på en del praktiske pligter.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Serviceeftersyn påkrævet

Jeg har besluttet mig for, at bestille tid til et serviceeftersyn. Hos lægen. Mest fordi jeg er så ufattelig træt for tiden – ikke mindst på min cykel …Måske er...

Close