0 Udgivet i Motionscykling

Passer træningen

I tirsdags startede jeg på genoptræning hos Middelfart Kommunes genoptræningscenter og det var en rigtig positiv oplevelse.

Jeg havde ikke rigtigt nogen forventninger på forhånd – men det var totalt luksus med personlig træner – en dødsød fysioterapeut med speciale i skuldre. Jeg fik et rigtig godt program, med masser af styrketræning til skulder, led, muskler og sener.

Herhjemme skal jeg også træne – så jeg står og bruger min “Casall Door Tube” hen over soveværelsesdøren. 90 repetition – puhhh, det er hårdt.

I søndags cyklede jeg 70 km. I tirsdags, 50 og i dag var jeg ude at køre med “lær-at-cykle-40-km” holdet – 30 kilometer (17 i snit og 130 højdemeter). “Lær-at-cykle-40-km” er et cykelkursus og jeg var med i dag, for at cykle en tur sammen med min veninde, som deltager i kurset …

… eller det vil sige, hun har ikke været for flittig på det sidste.

Faktisk har hun ikke deltaget i træningen i 2 måneder! Så hun fik sin sag for i dag – hang på bakkerne og led aller-helvedes-kvaler på sin cykel.

Det hævner sig, når man ikke passer sin træning.  😉

Jeg passer min.

Og jeg sover RIGTIGT godt om natten lige for tiden. 🙂

Jeg er ivørigt lige blevet færdig med at læse Charlotte Bircows “Kæft æde mig, nej!”. Hun skriver meget om, hvor meget det betyder at man er i god form, hvis man bliver ramt at sygdom – man kommer bedre igennem det. Der er mange gode grunde til at passe på sin krop og holde den smurt.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar