11 In Motionscykling

“Pil ned” til Fru Kaptajnen

Hvis sidste søndags cykeltur gav mig en følelse af succes som kaptajn, så var denne søndags tur så tæt på enhver turleders mareridt som den kunne komme (altså næst efter ulykker…).

Jeg cyklede ud med 20 deltagere i gr. D (selvfølgelig reglementeret opdelt i to grupper med 100 meters afstand, som vores sikkerhedsregler foreskriver ved så store grupper) – og jeg kom hjem med 7!!!

Det startede ellers godt og jeg var (som altid) yderst velforberedt hjemmefra. Jeg havde planlagt ruten og noteret mig vindretningen. Vidste præcis hvor jeg ville give løbet frit og hvordan og havde planlagt et lille parløb op ad en bestemt bakke. To gange med pulsen rigtig meget op og så ellers en hel masse ”paradekørsel” i turist tempo, for at få syren ud af benene igen.

Men ak – sådan kom det ikke til at gå. Det tog kun ca. 30 km – så var front- og baggruppe sprængt til atomer og de svageste var rasende over, at der blev kørt for stærkt!

Jeg fik en mega overhaling! Det her var ”pil ned”, fik jeg at vide. Jeg havde jo slet ikke styr på det, når jeg bare lå deroppe foran og kørte så stærkt! Hvad var min plan?! Om jeg foretrak at hun cyklede hjem alene? For det kunne hun da sagtens, hvis det skulle være på den måde! Skulle det være på den måde?

Jeg krøllede tæer i cykelskoene!

Ikke så meget fordi hun skældte mig ud for øjnene af 19 klubkammerater og ”dumpede” mig som gruppeleder. Mere fordi jeg som klubbens næstforkvinde ved, hvor skadelig den adfærd er over for vores turlederfunktion.

Jeg er én af dem, der har siddet de lange mørke vinteraftener og forsøgt at rekruttere turledere og ingen vil påtage sig den her opgave. Her er så, hvad de risikerer at blive mødt med – og det på en søndag, hvor de har fri!

Det kan man ikke være bekendt overfor en klubkammerat!

Jeg sagde ingenting. Faktisk havde jeg selv lige der, endnu større problemer en den her sure klubkammerat anede. Jeg var nemlig kørt forkert!!

Det var jeg, fordi jeg skar 4 km af min planlagte rute, for at spare de svage for noget modvind på hjemturen. Derfor kom jeg forkert ind på min rute og mistede orienteringen.

NU fremstod jeg for alvor, som ”fru Kaptajnen”, der ikke havde styr på det! Flere forsøgte at blande sig. Der opstod “mytteri”. Jeg var sat af som styrmand.

Lige dér, ville jeg egentlig bare hjem. Jeg opgav ævred en lille smule. Jeg gad faktisk ikke lege med dem mere …

Hjem kom vi. Opdelt i 3 grupper, der blev lidt væk fra hinanden. Jeg kørte i den forreste – derfor vidste jeg et kort øjeblik ikke hvor gruppens øvrige 13 deltagere var.

Vi havde et gennemsnit på 22,5 km i timen på de 62 km – og det i gr. D som burde køre 24-27 i snit.

Jeg har stadig 3 ture tilbage som ”Fru Kaptajnen” dette forår.  🙁

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply
    skoge
    11. april 2010 at

    Hej Helle

    Til det er der kun at sige: UTAKNEMMELIGE bæster. Glæd dig derfor til dine næste 3 turlederture – de kan kun blive bedre – igen.

  • Reply
    Helle MA
    11. april 2010 at

    Helle, det var absolut ingen dårlig tur. Måske mistede du orienteringen et sted, og desværre var der alt for mange, der blandede sig, men vi cyklede jo stadig, og fik alle brugt energi i vinden.
    Det var nok godt, jeg ikke var der, da én overfusede dig, for hvis det er dén, jeg tror, (kan ikke forestille mig andre af dem, der var med), var jeg nok kommet til at sige noget, jeg ikke burde! Og måske skulle man alligevel sige det til rette hvedkommende, når de er så fysisk pressede, at hjernen er puttet ned i baglommen. Altså ikke lige det med hjernen, med hvad de skal gøre for at komme lettest igennem turen. Jeg var meget ophidset og vred, da jeg kom hjem, også fordi at hvis man vælger den gruppe, der som udgangspunkt skal køre 24 -27 km/t, må man også være indstillet på at cykle med den hastighed. Og ikke brokke sig over, at det går for stærkt, oven i købet to træningsdage i træk!!! Jeg ville ønske, at jeg havde mod og mandshjerte til at sige direkte, om ikke man skulle prøve at komme i form i den gruppe under, og så prøve igen lidt senere på sæssonen.
    Men altså bortset fra, at jeg blev sur, så var det en god tur, og fint med det stykke med frit løb. Jeg kan også fornemme, at din form allerede nu er bedre end sidste år, er det ikke rigtigt?
    Hilsen Helle

  • Reply
    Helle
    11. april 2010 at

    Helle – tror du der er noget psykologi i, at gruppen hedder D? Vælger man D fordi man plejer at køre D?
    Sidste års D gruppe kørte 21-24 i snit – med den nye gruppe opdeling kører den nye D gruppe 21-27 … Er det for svært at acceptere, at man er “degraderet til E”?? Det er der nogle der mener.
    Jeg er ligeglad om gruppen hedde A, B eller C – eller X, Y eller Z. Jeg vælger den hastighed der passer mig.
    Og nej – jeg er ikke i bedre form i år. Hvis det virker sådan er det fordi, vi ikke har kørt mere end 22-23 i snit i gr. D endnu. Vi plejer jo at cykle 26 i snit – og SÅ får jeg altså pulsen op!

  • Reply
    Kurt Devantier
    11. april 2010 at

    Helle har ret dem der ikke kan følge med på gennemsnit på 22,5 km i timen burte rykke et trin ned.Jeg kan kun sige at jeg glæder mig til at komme ud at cykle igen med ”Fru Kaptajnen” i dette Forår når jeg er kommet over min skade så skal hun bare sige til hvis jeg skal hjælpe for ”Fru Kaptajnen” tager et stort læs i klubben.Så man kan ikke tiladelse sig og overfuse en på denne måde.

  • Reply
    Helle
    11. april 2010 at

    Hvordan går det iøvrigt med skaden, Kurt? Er der bedring på vej?

  • Reply
    Bodil
    11. april 2010 at

    Helle, du klarede det bare så flot i dag, vi var mange og vinden var hård, jeg vil kun sige, ingen kan være bekendt at klage over farten, der er jo stadig en gruppe under os.-….. man har jo selv valgt og så må man da gå ud fra, at den annoncerede fart kan man klare, så Helle tusinde tak for en godt arrangeret tur. Skal lige sige jeg var godt træt da jeg kom hjem efter 74 km.

  • Reply
    asta Pasgaard
    11. april 2010 at

    Hej Helle
    Måske skulle du starte næste tirsdag med en fortælling, en oplevelse som du gerne ville være for uden. Måsker er der nogen der ikke er klar over den ændring der er sket i 2010.
    Jeg tror at der er for mange der stadig regner med at gruppe D er som den var i 2009.
    Husk Helle du gør det rigtig godt, og bliv ved med det.
    Hilsen Asta

  • Reply
    Helle
    12. april 2010 at

    Omvendt … hvem af os har ikke prøvet at hænge med TUNGEN ud af halsen, nede bag én eller anden gruppe :-/ man kender jo godt selv den frustration der kommer, når man er presset.

  • Reply
    Leo
    12. april 2010 at

    Til #8 Helle: Hvis man for 2. tur i træk hænger i en gruppe, der kører markant langsommere end det er meningen, skal man da skifte gruppe i stedet for at skælde ud. Det er hvad 98 ud af 100 ville gøre.

    Jeg synes at Asta’s forslag er udmærket, men måske man skulle lade formanden tage ordet før starten i stedet og gøre det lidt mere generelt. Hvis det er Helle der siger det her til gruppe D er der nok ingen der i tvivl mere om hvem der snakkes om, og det er min fornemmelse at man ikke ønsker den konfrontation…

  • Reply
    Helle
    12. april 2010 at

    Vi er vist nogle konfliktsky kyllinger, Leo.

  • Reply
    Helle MA
    12. april 2010 at

    Det er nemlig dét vi er, Helle. Men vi er snart så gamle nu, at vi må lukke munden op, hvis vi skal nå det…

    Leo’s forslag med at lade formanden tage det op, ville være en god idé. Måske har de samme problem i andre grupper!
    Og ja, jeg tror bogstavet betyder noget for nogen, men alligevel ikke så meget, at dét er grunden til at blive i den “gamle” gruppe.
    Jeg tror nok, at både Irene og jeg har haft svært ved at “sluge” det D, men vi gør det ;).

    PS. Glæder mig til turen op til Ørslev Kirke :).

  • Leave a Reply

    Read more:
    Der er så dejligt i Dannevang

    Der er så dejligt ude på landet. Og så dejligt i lille Dannevang. Her holder vi gerne tilbage for rap-ænderne, når de går over gaden. Og det er ganske vist.

    Close