Kaj og jeg besluttede os for en cykeltur til Skamlingsbanken denne 2. pinsedag. Herfra hvor vi bor, kan vi næsten kigge derover, men hvis man ikke vil ro derover, men derimod cykle må man hele vejen uden om.
Her har vi gjort holdt ved Tavlov. Vi kan se destinationen derude i horisonten.
Hov. Der ligger Kajs cykel smidt … Mænd kan ikke cykle mere end 20 kilometer, før de skal af og tisse! Så blev der en drikke og fotograferingspause til mig.
Så går det videre. Jeg ligger sjældent på hjul nogen steder, hvor jeg føler mig så tryg, som i Kajs. Ingen slinger i valsen her. Ligefrem at sige, at jeg “slapper af” er måske så meget sagt …
Så er vi fremme. Med Kajs små smut- og omveje blev det til 40 kilometer. Vi smider cyklerne og nyder udsigten.
Vi kan se hjem.
Og så skal der noget i “skrutten”. Omelet med salat og cola. Ikke så ringe endda – og sikke et pragtfuldt solskin vi spiste i. Det vækker minder fra Mallorca vejret i April.
Bagefter gik turen hjem til Middelfart igen. Jo, jo – vi gav os god tid. Det var en hyggetur det her.
Næsten hjemme gjorde vi holdt ved ishuset oppe i skoven. Vi skulle have dessert.
Sådan en is her har man gjort sig fortjent til, når man har trukket 85 kilometer:
Og sådan en her kan man nøjes med, når man er hende, der har ligget på hjul. 🙂
6 Comments
Touborg
1. juni 2009 atFantastiske billeder af et fantastisk cykelvejr. Lader til i nød det. 🙂
Helle MA
3. juni 2009 atJeg har lige noteret mig, hvem der tænker på kalorier, og hvem der ikke gør!
Helle
3. juni 2009 atOg alligevel har han smidt 12 kg – er det ikke bare uretfærdigt!!!!!!
Leo
3. juni 2009 atNu havde han jo også fået opbygget lidt der kunne smides… :o)
helle
3. juni 2009 atJep – jeg var 3 kg. fra at have en mand på 100 kg. i sidste sommer – Han nåede ikke helt derop. Ærgerligt nok. Det kunne jeg ellers godt have tænkt mig at prøve 😀
Leo
3. juni 2009 atGodt gået Kaj ;o)
Jeg synes nu jeg så større ud end Kaj, da jeg var tyk, men jeg var så også 3 kg over de 100…