Fredag morgen. Hjemmekontordag. Jeg har god tid til en lang gåtur før arbejdsdagen, nu da jeg ikke skal ud i morgentrafikken. På hjemvejen går jeg ned af Billeshavevej og kommer til at tænke på Lille Helle og hendes fantasi.
Dengang jeg var barn i Strib gik jeg til ridning på Thyras Rideskole hver torsdag fra kl. 16:00-17:00. Jeg cyklede til og fra rideskolen, en tur på en 3-4 kilometer og det var langt! Om vinteren var det tilmed koldt og mørkt og når jeg skulle hjem, ville jeg gerne skynde mig.
Så var det, at jeg havde en fantasi, når jeg cyklede ned af Billeshavevej her.
Der hvor husene ligger på billedet herover, var der kun marker så langt øjet rakte mod den ny Lillebæltsbro. Billeshavevej var dengang åben for trafik på det her stykke og den eneste vej ind mod Strib, for det der i dag hedder Ny Billeshavevej var slet ikke bygget.
Jeg forestillede mig nu, at Pluto kom efter mig!
Pluto var en skimmel hingst. Han var vild og aggressiv og jeg var bange for ham. Men jeg var ikke i fare for at komme i nærheden af ham, for ingen børn red på Pluto og han havde sin egen box, hvor han stod spærret inde. Når han kom på græs, stak han nogle gange ud af folden og hærgede rundt og ledte efter “damer”.
Når jeg cyklede ned ad Billeshavevej på vej hjem fra ridning, havde jeg en levende fantasi om, at Pluto kom galopperende imod mig i fuld fart, for at sparke og trampe mig ihjel! Fantasien var så levende og gjorde mig SÅ bange, at jeg nærmest så Pluto (som en hallucination) og jeg rejste mig op i pedalerne på min lille røde Bretton minicykel og trampede så hårdt ridestøvlerne kunne i pedalerne. Og da Billeshavevej tilmed gik lidt ned ad bakken, fik jeg fart i cyklen og varme i kinderne. Når jeg landede hjemme hos mor og far på Nørre Allé stank mit ridetøj både af hest og “rigtig voldsom cykelsved“. Og hjemme i varmen ventede mor og far altid med varm aftensmad på en torsdag aften, hvor jeg stank af hest og var træt og kold og sulten (og stadigvæk lidt bange for Pluto).
Ingen har sagt noget