Efter endt arbejdsdag i går, tog jeg en tur til Vejle for at hilse på min mand. På 12. år bruger han 1 uge af sin sommerferie på, at lave cykelløb.
Det var hyggeligt, at få hilst på ham og Nikoline og de havde tid til at snakke lidt med mig i går.
Jeg havde VIP billet og fik en god plads, hvorfra jeg havde godt udsyn til hele cirkus.
Som herunder, hvor “gruppettoen” triller i mål, mens etapevinderen interviewes. Det må sgu være et hårdt liv, at være cykelrytter! De første i mål hædres og får en masse opmærksomhed. De sidste hundrede, glider ubemærket og anonymt i mål, efter endnu en forbandet “hård dag på kontoret”.
Engang imellem snakker Kaj og jeg om, om vi skulle prøve at bruge vores sommerferie sammen og på os selv? Sådan – 3 uger på langs, I ved. Som andre ægtepar gør.
Det er ikke rigtig blevet til noget endnu.
Det er som om – “juuhuuuu, vi har fri. Hvor kan vi kaste os over noget manuelt arbejde…?“.
Det har nu også givet mange oplevelser. Det er godt nok ikke hvert år, jeg får en VIP billet, men vi har nu alligevel set meget cykelløb i første parket, i vores familie – som herunder, hvor lille Nikoline og Emilie ser afslutning på Frederiksberg i 2002, stående under Danmarks Radios kamerastillads. Tætte på kommer man vist ikke.
Nu er det lørdag. Jeg indhenter en masse hængepartier – der står arbejde på formiddagens program. Temperaturen er faldet en lille smule og jeg nyder stilheden …. heeelt alene hjemme.
No Comments