0 In Svømning

Power mandag

Søndag sluttede med et hyggeligt besøg i Århus og inden kl. 6 mandag morgen er første del af ugens træningsplan opfyldt: 1000 meter svømning, med fokus på crawl.

(Av-av) Det gør godt. Vi var mange i bassinet i morges, og det er fint – så er der modstand i vandet og nogen man skal svømme fra og svømme forbi og det giver lidt ekstra træning.

Bagefter vasker jeg hår med én arm. (Av-av).

Herhjemme er der tusind ting at tage sig til på en fridag. Jeg skal på biblioteket og så skal jeg have fundet ud af, hvad jeg skal stille op med den regning jeg har liggende fra Centre Hospitalier Universitaire de Liège. “Solde à payer par le patient sur le compte“, står der: 37,07 EURO vedr. hospitaliseringen 19. juli 2011 kl. 18.32 …

Kl. 10 har jeg et vigtigt møde ud af huset – og endelig må jeg have forberedt 2. korrekturen af medlemsanalysen. Den er stort set færdig – herefter skal jeg have sat mig ind i, hvordan jeg behandler de data, vi forhåbentlig får ud af analysen.

Kl. 17 – Power Yoga!

Det har jeg aldrig prøvet før …. Jeg har kun prøvet traditionel yoga og meditation – og fik iøvrigt sjove minder fra min tid i de kredse, i Nicolai Moltke-Leths “Jo du kan!”, som jeg er ved at læse. Han har også mediteret.

Spændende bog i øvrigt og en vildt sej fyr. Jeg husker godt TV- udsendelserne om hans tid på Aspiranten, dengang i 1993.

Jeg googlede ham lige, for at se, hvor han egentlig var idag. Ved I hvad jeg fik frem? Vil med dans!!!

Moltke-Leth anno 2007, med vrikkende mås og i højhælede dansesko …  Nej, ved I nu hvad!! Der røg mit billede af jægersoldaten.

Det danse-mus-program KAN sgu da i den grad pille maskuliniteten ud af mænd …

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
En kort arbejdsdag

Jeg kommer vidt omkring på en arbejdsdag i mit nye job. Den første ordre jeg fik skulle leveres i Bankok. Den første kunde jeg fik rigtig kontakt til, havde til hjemme i Ho...

Close