5 In Spinning

Pulsspinning ER bare ikke mig

Pulsspinning er bare ikke mig!

For mig, er det at spinne alene med henblik på at få pulsen op, at gå den helt forkerte vej rundt.

Pulsspinning foregår sådan her: Instruktøren siger: ”Værs’go. Hammer pulsen om på 80% af anaerob tærskel. Kør!!”. Og ham til højre, han sidder ned og hamrer af sted med høj kadance, for sådan får han sin puls op, og ham til venstre står op og træder tungt og langsomt, for det virker for ham.

Og musikken, den kører lige så stille i baggrunden – og det er også ligegyldigt, for ingen bruger rytmen til noget alligevel. Man kunne såmænd slukke helt, folk sidder alligevel og stønner som vanvittige, mens de glor på deres pulsur …

(Og den der stønnen – arrghhhh – det er ikke altid jeg gider høre sidemanden, og man hører ham ikke, når musikken er høj.)

Pulsspinning virker bare ikke for mig! Jeg bliver mere og mere sur og mister gnisten i løbet af sådan en time.

Næ, du. Jeg skal hidses op! Jeg skal tændes!

Høj puls er noget jeg opnår, som en bivirkning af alt det andet – alt det fede: Musikken, stemningen, ekstasen. Hvis musikken er fed (og høj!) får jeg lyst til at røre mig og SÅ cykler jeg og SÅ stiger pulsen. Derfor er det heller ikke pulstræningstimen, jeg har ramt min maxpuls, men derimod i én af Johns timer, hvor han bare spillede noget rigtigt – wwwoooOOUUUUuwww – lækkert musik!

Sådan er vi så forskellige og heldigvis kan jeg spinne hver dag, hvis jeg vil (og nogle gange gør jeg det), så jeg skal nok finde de timer, der rammer det der virker for mig.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Lizelotte
    18. november 2010 at

    Det lyder da også som et udpræget rædselskoncept! Godt de ikke bruger det i Dansk Fitness.

    Jeg var ude at spinne en dejlig hyggetur omgivet af rare Baghjulsfyre idag – Bruno på den ene side og Kim Hansen på den anden, og ude på flanken Henrik Knudsen … det var jo fint selskab :o)

    OG det var med lange intervaller og god musik … lige den måde jeg kan lide det på!

  • Reply
    Helle
    19. november 2010 at

    Det er da rart at høre fra én, der har det på samme måde. Jeg følte mig nemlig temmelig alene om at have det sådan. Alle de andre synes det er NOGET så sjovt, med den pulstræning.

  • Reply
    Lone
    19. november 2010 at

    Jeg er helt enig. Spinning er kun sjovt, hvis der er god, høj musik.

  • Reply
    Mette
    19. november 2010 at

    Spinning er slet ikke noget for mig – sådan et klamt svedlugtende motionslokale… adr! – jeg vil hellere ud og røre mig i naturen 🙂

  • Reply
    Helleq
    8. december 2010 at

    Jeg tænker at det måske er instruktøren, der måske ikke er den bedste til det?
    Jeg træner pulsspinning, men der bruger vi da lige præcist musikken til at styre vores tråd, og kommer pulsen ikke nok op, jamen så er det bare om at justere lidt til højre…!!

    Men instruktøren er også god, og hans musik er rigtigt godt sammensat – og SÅ er der noget ved pulsspinning 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    “Og prisen går til …”

    Nej - ingen Oskar Uddeling i fjernsynet til mig. Baghjulets generalforsamling stod for døren og jeg var lettere stresset, da jeg fløj ud af døren kl. 17.45 i aftes. For...

    Close