1 In Ferie

Quelle déviation!

Over middag drog vi ud på torsdagens cykeltur i Alsace.

Kaj havde udset sig en rute og mente, at den nok blev ca. lige som i går. Opad, opad gik det, næsten lige fra starten.

Efter 20 km (med mange højdemeter!) mødte vi et skilt. Déviation, stod der. Omvej, pga. vejarbejde.

Men sikke en omvej, de ledte os ind på. Den førte lige lukt op i himlen! Og det efter alle de højdemeter, jeg allerede havde i benene.

Jeg kørte på den mindste af mine 3 klinger og i det laveste gear. Jeg rejste mig op i pedalerne og jokkede op af sidevejen ….

10 tråd – så eksploderede mit højre lår!

Ikke så rart at hænge på et bjerg i Alsace med et eksploderet lår. Jeg måtte af og trække. Hold da op, hvor var den omvej bare stejl (den anes øverst i billedet herunder).

Vi besluttede os for at køre ned af stigningen igen og tage en anden vej opad, for ikke at blive ledt ind i noget vildt. Kaj mente ikke der var så langt op den anden vej.

Lige fra starten steg den 7, 8, 9, 10 …. 11%. Og den fortsatte og fortsatte.

Og fortsatte.

Kaj kiggede bagud.

Han så ud som om han tænkte: “Shit? Går det godt, det her?” – men nu hang jeg altså på det her bjerg, så der var ikke andet at gøre end at træde. Det blev en ØVELSE i disponering af kræfter. Jeg tænkte: Så længe jeg ikke vælter, så cykler jeg. Så jeg cyklede.

Og op kom jeg, selvom det tog sin tid.

Og Kaj stod på toppen og klappede mig op og kunne fortælle, at der var både kaffe, is og kage (og iøvrigt også en ambulance, hvis jeg skulle få brug for sådan en. Der lå vist et rekreationshjem. Trois Epis, hed stedet).

En god pause som belønning inden nedkørslen.

Dagens tur var blot 45 kilometer, men hvilke kilometer. Det er det længste og stejleste jeg nogensinde har kørt op af!

Jeg kunne sagtens få mere tid med at gå på cykel her, men vi har andre planer. I morgen drager vi videre syd på. Næste stop hedder Saint Claude og at dømme efter hvad vi så i fjerneren, da Tour de France kørte igennem for nyligt, kan vi også finde en bakke der. Her er det planen at holde weekend.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Asger
    20. juli 2017 at

    Quelle dévotion! – læste jeg det først, for det er jo lige Helle 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    En rød Winther med lad

    Arrgggh. Glemte at fortælle vækkeuret i min telefon, at den ikke skulle ringe 5.30 her til morgen - det er storbededag og fridag! Nu er jeg vækket og kan ikke falde...

    Close