0 In Håndarbejde

Ragna – her øves

Det nye garn er kommet. Jeg fandt det billigt, for med mit strikkeniveau kan der ikke blive tale om at betale for dyrt garn. Der er ingen garanti for, det omsættes til en brugbar genstand.

Men det er kommet og jeg er gået i gang.

Og jeg er gået i gang med at strikke trøjen Ragna, som stammer fra “Viking Patterns for Knitting” af Elsebeth Lavold – en bog jeg har haft stående i reolen siden min strikke-storhedstid for snart mange år siden. Den er på engelsk, så jeg har Google Translate med på sidelinjen (så nu ved jeg, at Stockinette f.eks. betyder glatstrikning).

Den er svær at strikke, men jeg ved jeg kan.

Jeg har nemlig strikket den 2 gange før!

Første gang i 1998 i noget gråt uldgarn (som på billedet). Den blev for lille til mig, så jeg gav den til Nikoline (ca. 10 år) som havde den på i skole hele vinteren og sled den op af kærlighed.

Bagefter strikkede jeg en større til mig selv i blå …

Jeg ved derfor af erfaring, at det her mønster skal læres. Først når jeg kan det uden ad og ved hvor jeg er i arbejdet, uden at kigge i diagrammet, fordi jeg kan se hvor jeg er, ud fra en logik om hvad jeg skal gøre lige nu, for at opnå den rigtig snoning, først da er jeg for alvor klar til at strikke løs.

Så lige nu er jeg i oplæringsfasen igen. Jeg har pillet min firkant op 4 gange og strikket om, men jeg begynder at være der.

Det er ikke meget, jeg strikker mere. Men jeg må indrømme, at jeg de seneste dage har opnået en behagelig fordybelse i mine vikingesnoninger, som har fået mig til at slappe af og glemme tid og sted.

Den fordybelse tror jeg, er sund …

Onsdagens øvrige program: Arbejde. Mødet ude i byen er flyttet til hjemlige kontorlokaler pga. forkølelser og corona-bekymring. Senere: Julekoncert og det glæder jeg mig til. At svømme væk i nogle gode julemelodier – musikken og salmerne – det er noget af det dejlige ved julen.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar