Vækkeuret ringede kl. 5. Det er fredag, så jeg stiger på vægten. Minus 1,1 kg. siden sidste fredag. Jeg er yderst tilfreds med resultatet af ugens energiregnskab.
Så ud i bilen. Jeg holder foran Nikolines gadedør kl. 05.15. “Nu”, sms’er jeg. Lyset i opgangen tændes og få sekunder efter, hopper Nikoline ind på passagersædet.
05.35 ligger vi i bassinenet. Vandet er dejligt varmt og i dag er her god plads. Jeg får mine 40 baner. Nikoline ta’r 20.
06.30 sætter jeg Nikoline af igen med et “fortsat god dag” og fortsætter selv hjem til morgenkaffen.
Hmmmmm – det er fredag og kroppen føles rar at være i. 🙂
3 Kommentarer
Ib
5. februar 2010 atPudsigt – Dengang svømmehallen blev bygget var jeg lettere sur over, at det anlæg som du og Peer legede i som børn og hvor vi fløj med drager, blev inddraget til svømmehalsbyggeri. Ser endnu det mega store hul i jorden, hvor den ellers så grønne græsplæne havde været. Skægt at tænke på, at du nu svømmer dér i hallen med næste generation.
helle
5. februar 2010 atJa – men HOLD OP hvor ville jeg ønske, datidens byråd ikke havde haft held med at placere den svømmehal så langt væk fra alting i kommunen, som i Strib. Den burde retteligt have været placeret ved Lillebæltshallerne. Ak … det har den sikkert lidt under mange gange, i de 30 år der er gået.
Sådan er der politiske beslutninger, der ikke kan gøres om.
skoge
6. februar 2010 at1,1 kg her og 1,1 kg der – det er noget der rykker og ikke mindst dejligt at se når der trædes op på badevægten :o)