4 In Motionscykelløb

Regnskabets time

Min absolut sidste chance for endnu en cykeltur i det gamle år, drukede i snot og baciller. Jeg kan vist roligt gøre kilometerregnskabet 2009 op og gøre klar til en ny cykeldagbog – min tiende.

6799 kilometer, nåede jeg at cykle i det gamle år.

Jeg kan også se i min træningsdagbog, at min vægt har ligget flot stabilt og kun har svinget med 1,1% af min samlede kropsvægt – alverdens kure til trods.

Min gennemsnitshastighed hen over sæsonen (i hvert fald på racercyklen) ligger på et flot jævnt gr. C niveau (25 i snit) for sådan et får man, når man kun cykler med gr. C. Logik for perlehøns. Den gennemsnitlige turlængde ligger lige over 60 km.

Jeg deltog i 7 forskellige motionscykelløb hen over sæsonen: Stjernetour de Grinsted, Grejsdalsløbet og Brundtlandløbet. Rands Fjord Rundt, Fyn Rundt, Tour de Vestfyn og Alpetramp.

Og så har jeg svømmet 21.250 meter i 2009. Det er dobbelt så meget som jeg svømmede i 2005, men kun en fjerdedel af hvad jeg svømmede i 2002.

Lutter nyttig viden – jow, jow.

Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvad jeg skal bruge den til.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Helle MA
    31. december 2009 at

    Det ser godt ud, og der er en “stigende tendens”, kan jeg se.
    Vi fik cyklet 70 km til nytårsturen i dag, men det var desværre ikke nok til at nå mit mål, og det er rigtig irriterende.
    Gemalen kan ikke forstå, at man kan gå så meget op i sådan noget. Jeg kan til gengæld ikke forstå, at man kan gå op i, at 22 voksne mænd render rundt og sparker til en bold! Hver sin interresse.

    Rigtig godt nytår, Helle. Vi ses på vejen!

  • Reply
    helle
    1. januar 2010 at

    Mit mål var faktisk 7000 km, men det var ikke realistisk, kunne jeg se, da jeg nåede hen på efteråret. MTB cykling tæller ikke så meget på KM regnskabet (men giver godt til benene alligevel). Ofte cykler vi ikke mere end 20-30 km ad gangen.

    Hvad var dit mål? Og hvor meget cyklede du?

  • Reply
    Helle MA
    1. januar 2010 at

    Mit mål var 23 km/dag, altså 8395 i alt, men jeg måtte kapitulere, da jeg punkterede på min fars gamle klubcykel 15 km hjemmefra under et Kbh-besøg, og jeg ikke kunne cykle det planlagte de sidste dage derovre. Sidste år var det 22/dag, de tidligere 10-15/ dag, så det går fremad. Jeg tæller ALT med, racer, mtb og citybiken.
    Der er jo en vis tilfredsstillelse i at forbedre sig, sådan har alle det vel, ikke? Det er derfor jeg skriver det op. Km-tiden noterer jeg ikke, den kan jeg ikke forbedre i min alder, men jeg gjorde det altid, den gang jeg løb.
    Men jeg tror, at dét at ha’ et mål, gør at jeg kommer afsted oftere.
    I den senere tid med sne og kulde, kunne man godt blive fristet til at blive indendøre eller tage bilen. Men om sommeren er det den bedste form for motion, jeg nogensinde har dyrket. Løb har jeg altid skulle tvinge mig til, og sådan er det også blevet med svømning. Jeg synes, det er kedeligt.
    Men dét at holde sig i form er en meget vigtig del af min tilværelse.

    Nå, men mål eller ej, så tror jeg på, at vi begge får cyklet rigtig mange kilometer i det nye år også. Men lige i dag restituerer jeg ovenpå gårsdagens nytårstur, som var lidt hård!

  • Reply
    helle
    2. januar 2010 at

    Mit bedste år var 2004 med 24 km om dagen i snit, på årets 365 dage. Men dengang cyklede jeg også 22 km hver dag til og fra arbejde – det gav jo et godt grundlag.

  • Læg en kommentar