4 In Dengang mor var "dreng"

Rideulykken og den brækkede arm

Blogs egner sig ikke til lange uddybende beretninger – så her får I en stærkt forkortet beretning om rideulykken og min brækkede arm:

Torsdag, den 29. april 1976. Ridetimen var lige begyndt. Plys – en nordbakker – blev forskrækket over en lyd uden for ridehuset. Den bukkede. Lille Helle fløj som en katapult ud af sadlen og hen over Plys' hoved. Landede på højre arm (ellers havde hun sikkert brækket halsen i stedet for).

På sygehuset konstaterer man, at begge knogler i underarmen er brækket over, præcis som når man brækker en tyk kæp hen over sit knæ.

Så vidt så godt.

Knoglerne skulle sættes på plads. Jeg ville ikke i narkose. Hylede og skreg. Det kan jeg godt forstå – jeg var barn og havde brækket min arm. Men hvad jeg IKKE FATTER er, at lægerne lyttede til mig!!! "Jaså, patienten ønsker ikke bedøvelse? Så gerne".

De gik i krig med at rette mine brækkede knogler uden at bedøve mig overhovedet!

To sygeplejersker holdt mig, mens lægen tog min slatne, brækkede arm og forsøgte at brække den på plads, ved at "knække" underarmen, den modsatte vej end bruddet var (min mor og far måtte ikke være der).

Jeg skreg!!

Det varede ikke ret længe. Så sagde lægen "Nej, jeg tør ikke tage mere nu …". Så smak han gips uden på den slatne, skæve arm. Den tunge, hårde gipsarm – af den slags vennerne kunne skrive på – var lige så skæv, som den slatne brækkede arm, der lå inde i gipsen.

Hvis jeg lagde underarmen på et bord, kunne jeg gynge med den. Den havde facon som mederne på en gyngestol. De voksne undrede sig og snakkede hen over mit hoved. "Den er skæv. Hvis den gror skævt sammen, skal den måske brækkes op og rettes?"

BRÆKKES OP ?!?!? Det kunne de godt glemme alt om, kunne de.

Sankthansaftensdag 1976 fik jeg klippet gipsen af, med noget der lignede en vinkelsliber. Inden i gipsarmen lå en orm af en kridhvid, slatten arm unden muskler i – den var lige så skæv som den havde været, da jeg lå i savsmulden under Plys.

Jeg begyndte at græde, da jeg så den …("…brækkes op…")

Min mor og far viste undrende den skæve arm til overlægen. Han smilede og sagde, at det skulle de slet ikke være kede af, fordi:

"Den retter sig af sig selv"

Af sig selv ?!?!

Manden havde gået på universitetet i 8 år. Havde 25 års erfaring som læge, overlæge og det hele. Han sagde mine underarmsknogler ville rette sig ud, når jeg voksede!?!?

Min mor og far undrede sig, men slog sig til tåls og tog mig med hjem. Gudsketakoglov skånede de mig for, at "få den brækket op". Der havde ikek været nogen garati for, det var blevet bedre.

I min konfirmationssang skrev de:

Du var kun 9 da du fik en hobby
At ride heste, det gik du op i,
Men du fald af, fik en brækket arm.
Den blev lidt skæv – åhh, det var "en skarm".

En skam ????

Så let havde lægerne ikke sluppet i dag …

Dengang: Ingen forsikring, patienklagenævn, erstatning  …  Da jeg blev gammel nok (23 år) til at tage sagen op selv (stærkt opildnet af en chef, som var advokat), var den forældet.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Pernille hansen
    12. november 2009 at

    Har du ikk billede af den i gips

  • Reply
    Pernille hansen
    12. november 2009 at

    Har du ikk billede af den i gips

  • Reply
    helle
    2. februar 2010 at

    Joe … det har jeg vist … Et gammelt papirsbillede et eller andet sted.

  • Reply
    Pernille Hansen
    12. september 2012 at

    Må jeg ikke se den.. 😀 Send mig en mail isteddet for det her.. 😀

  • Leave a Reply

    Read more:
    Og fordriver ventetiden …

    Close