Det er januar og det er mørkt, vådt, blæsende og modbydeligt.
I disse uger er morgensituationen sådan her på matriklen, at mor skal 15 km mod vest og far skal 15 km mod øst (i hvert fald indtil han flytter til Norge) og Nikoline skal da ca. 1 kilomer retning nord mod gymnasiet (og DET er langt, når man lige har lagt make-up og glattet hår og det regner!!)
Der er med andre ord RIFT husets eneste ene bil!
Jeg synes min familie burde glæde sig noget mere over, at de har en mor, der holder så meget af at cykle, at hun frivilligt tramper mere end 100 kilometer ugentligt på våde og mørke landeveje.
Til gengæld vil moren PISSE-GERNE have bilen bare et par gange om ugen – pleeeease! Bé om … (Jeg mener… jeg afdrager sgu da stadigvæk halvdelen af billånet, ikke?)
Nå – I dag fredag:
Nikoline kører først Daddy de 15 km mod øst og bagefter Mor de 15 km mod vest. Så vender hun “Citroenen” og kører tilbage til gymnasiet. I eftermiddag, kører hun så til sydfyn og henter lillesøster hjem på weekend.
Tilbage står, hvordan mor og far kommer hjem igen i eftermiddag?
Det puslespil, har vi hele fredagen til at få løst.
Vi kunne måske tage den på stop …?
3 Comments
Perle
11. januar 2008 atUndskyld jeg smiler ;o)
Så må den smukke med make-up og flot hår vel bare ud på endnu nogle køreture og hente mor og far også :o)
God weekend Helle.
Carina
11. januar 2008 athvis nu du bliver længe nok så bliver pigerne sultne og henter dig?
helle
11. januar 2008 atHi-hi – jeg tog den på stop og blev allerede samlet op på vej ud af indkørslen fra min arbejdsplads – af en barmhjertig kollega der skulle samme vej 🙂