0 In Mad

Rød linsesuppe

Her koges rød linsesuppe. Hmmmm – hele mit køkken dufter af kraftige krydderier. Jeg har travlt, for jeg har en gå-aftale i aften.

4 dl røde linser blev ristet i olivenolie sammen med 3 løg, en porrer, 2 fed hvidløg, lidt friskrevet ingefær og 2 tsk. spidkommen (stødt i morteren). Deri kom jeg 2 dåser flåede tomater, 1 dåse kokosmælk og en liter grønsagsbouillon.

Det hele skal koge i 40 minutter. Så passer det nok med at Kaj er kommet hjem.

Til den røde linsesuppe skal vi have resterne af weekendens grove søndagsmorgenboller, sovset godt ind i olivenolie, frisk rosmarin, tomater og hvidløg. En tur i ovnen med dem.

Hmmmm – det bliver godt. Jeg er sulten som en hunulv.

Jeg købte iøvrigt 2,5 kg røde linser hos Planteglad lørdag aften (og nej – det er ikke et sponsoreret indlæg! Bare sandheden). De kommer med posten sammen med en hel masse andre lækre bønner og linser og kerner og frø, som jeg glæder mig til at lave mad af.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar