0 In Cykelmotion

Ronde van Håre

Fru Kaptajnen var på i går. Min 2. og sidste turledertur i foråret.

Jeg tegnede en tur i Strava og døbte den Ronde Van Håre. Jeg ville ud på de små veje ved Husby, Håre, Gelsted og Lunge.

Der var mødt en 6 stykker til gr. D i går og inden vi kørte, kom hele gruppe C og spurgte om de måtte cykle med os. Det måtte de gerne.

For at komme ud på mine små yndlingsveje, havde jeg lagt den korteste transportstrækning ud af byen – ad Assensvej, hvor jeg ikke bryder mig om at cykle. Assensvej er smal og trafikkeret og vi nåede også at blive dyttet af, inden vi drejede fra ved Kirkegyden mod Kauslunde.

Af sted på ruten gik det med vinden lige lukt i ryggen. Farten var god, men gruppe C passede på ikke at presse vores tempo op.

Alligevel kørte et par D’ere fra i Tybrind. Vi andre fortsatte mod Håre ad min planlagte rute.

Her vendte ruten og vi fik vinden lige lukt i fjæset. Hold kæft en blæst!

Det var pivkoldt, da vi landede i mål efter godt 60 km. Turens effektive gennemsnitshastighed lå inden for gr. D’s øvre grænse.

I nat har jeg sovet uroligt. Jeg har haft den der karakteristiske smerte i kroppen, som jeg får når jeg cykler i kulde og hård blæst. ONDT overalt – i knoglerne, senerne, ledene … ONDT i blodet.

Åhhhhh – jeg gider ikke cykle i sådan et KOLDT land!

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Lår som brædder

I nat har jeg sovet så tungt som en sten og vågnede til morgen med lår så stive som brædder.Søndagens træningstur går mod Kolding ved jeg. Pia er turleder og...

Close