0 In Udstyr

Søndagen, hvor compacten blev taget til hjertet

Grejsdalsløbet i går gik fantastisk godt og jeg havde alletiders tur rundt på de 85 km sammen med Susan og Karin fra FCC. Og min nye Compact tog jeg fuldt og definitivt til mit hjerte på bakken ude i Fandens Dal.

I mål var der øl og grillpølser i solskinnet sammen med klubkammeraterne – rigtig hyggeligt.

Kl. var hen ad 16 inden jeg var hjemme og her havde Kaj netop placeret sig i morfarstolen med eftermiddagskaffe og 2 STORE kager. Om jeg ville have nogen? Nej tak! Jeg nøjes med en skive ananas.

Hvad pokker er det for en slankekur?! Manden har efterhånden smidt 12 kg. siden han kom hjem fra Norge. Det er nemt nok, siger han. Man skal bare begynde at cykle!

Lidt svært at begynde at cykle, når man aldrig har været holdt op!!!

Sent på aftenen lagde vi sidste hånd på klubbladet og det gav lidt mailkorrespondance frem og tilbage mellem Leo og jeg. Det er altid et puslespil at få bladet lukket. Det hele skal gå op med spalteplads og tekster og billedstørrelser.

Jeg kunne ikke forstå, Leo ikke benyttede det billede jeg bad ham om, til én af mine artikler …. skrev og forklarede … mine mails skulle mærkelig nok lige 2 gange rundt om jorden i aftes (og det selv om Leo bare bor et par hundrede meter herfra) – så kommunikationen tog lidt tid. Så opdagede jeg, at jeg havde sendt ham 2xbillede 1 og ikke et billede 1 og billede 2! Tror pokker, han ikke kunne finde det billede, jeg ville have.

Til sidst lukkede og slukkede vi vores computere ned for den dag. Både Leo og jeg havde været til Grejsdalsløbet og skulle tidligt op på arbejde mandag morgen. Ikke mere at give af, den søndag.

Aahhhh – i nat har jeg sovet så tungt som en sten og her mandag morgen vender jeg et blad i min PP-Planner og ser, at det eneste der står i min private kalender uge 20 2009 er “sommergymnastik”.

Dejligt! 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Hometraining

Kaj brugte det meste af søndagen på, at organisere et "kondirum" til mig. Først rengjorde han den gamle gule Bianchi helt fra bunden, så den blev så flot som ny...

Close