0 In Bilen

Så ved man det

Jeg kom sent hjem fra kurset i går eftermiddags. Der hersker en stemning af “panik” her på falderebet – 30 elever sidder og råber spørgsmål i munden på hinanden. Underviseren har hverken ro til at undervise eller at svare på noget. Det er stressende!

Vel hjemme nåede jeg lige at vinke til Kaj, som drog af på cykel. Jeg besluttede mig for at handle ind og lave et sundt og nærende måltid aftensmad til os.

Så jeg kørte i Kvickly …

Jeg handlede ind. Fik mine varer pakket i bagagerummet og stak bilnøglen i tændingen, for at køre hjem  …. men så skete det her: Min bilnøgle gik fra hinanden!

Vidste I, at bilen ikke kan starte, hvis bilnøglen går fra hinanden?

Jeg gjorde ikke!

Men det fik jeg erfaret.

Så på med vandreskoene – jeg gik fra Kvicklys parkeringsplads og helt op til Søren, som kørte mig hjem efter en ny nøgle og tilbage til parkeringspladsen, så jeg kunne få min bil med hjem.

Men så fik jeg også lige snakket lidt med Søren 🙂

Og det sunde og nærende aftensmåltid stod på bordet, da Kaj kom hjem fra cykeltur.

Endnu en kursus dag venter. Jeg har tekniske problemer med overflytning af backup til webhotel. “Safe-mode-on” bøvl og “blank page”. Hmmmmm … jeg har ingen forventning om, at kunne få hjælp til det hos den arme, overbelastede underviser … 🙁

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Aldrig for gammel til at lære noget nyt

"Rigtig godt forsøgt!", siger Kaj. "Ja, for jeg må da også huske at rose dig, når du endelig GØR noget ... ... men man må ikke bruge racercykelkædeolie til kæden...

Close